United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lukker jeg mit øje for i en flygtig blund at finde glemsel, da tumles jeg i underlige drømme. Så lå jeg nys på lejet, halvt i slummer, da trådte atter disse syner frem, mer sært, end nogensinde, mer forblommet og gådefuldt Ah, hvis jeg fatted kun hvad dette varsler mig! Men, nej MANLIUS. Betro mig din drøm; måske jeg kunde tyde den.
GREGERS. Å, havde De så sandt fat opladt øje for det, som gir livet værd, havde De det sande, glade, modige offersind, så skulde De vel få se, hvorledes han kom op til Dem. Men jeg tror på Dem endnu, jeg, Hedvig. EKDAL. Hm, det er klein moro at gå morgentur alene, du. HEDVIG. Havde du ikke lyst til at gå på jagt, bedstefar? EKDAL. Det er ikke jagtvejr idag.
Manden holdt fremdeles Øje med mig, jeg havde kanske vakt hans Mistanke på en eller anden Måde; hvor jeg stod og gik havde jeg dette mistænksomme Blik efter mig, og jeg syntes ikke om at blive forfulgt af dette Menneske. Jeg vender om og drager mig atter hen til ham, ser på ham og siger: »Nådler.« Bare dette Ord: Nådler. Ikke mer.
Andrey kunde ikke faa Øje paa Georg og tænkte, at han maaske ventede ved Udgangsdøren.
Tifold kærere måtte du være mig nu, ifald du ikke alt var mig det kæreste i verden! SIGURD. Dagny, min gode hustru, nu ved du alt hvad som trænges. Jeg måtte vare dig; thi ringen, lad den aldrig komme Hjørdis for øje! Vil du gøre mig til vilje, så kast den ud dybt på havbunden! DAGNY. Nej, Sigurd, dertil er den mig for kær; den er jo en skænk fra dig!
Lad os gaa lige ind til Byen, førend nogen Patrouille faar Øje paa os; thi det vilde næppe blive til vort Held. Husk, at vi nu er paa Czarens Grund!“ Hos Foma, hvor hen de straks begav sig, forefandt Andrey sin Vadsæk, som den paalidelige Tysker allerede havde besørget dertil. De kom til Banegaarden fem Minutter før det pustende og dampende Iltog løb ind paa Perronen.
Jeg var meer end blind, om ei jeg min Annalidens Øje flux gjenkjendte grant og nøje her i denne Glemmigej. Ak, jo meer jeg seer paa den, kjender jeg mit Barn igjen, skilner jeg grangivelig min fra andre Glemmigejer. Gud, mit Barn, velsigne dig, Du har slynget, som du plejer, Armen om din Tvillingbroer: Rosenknoppen der, som groer Glemmigejen min ved Siden: Benjamin og Annaliden .
Og det blev for Aandens Øje, som om hvert et Skib kun var flagbetegnet Ankerbøje for den største Verdens første Verdens sande man of war, for Great Britain selv, som har slidt sig fra Europa løs, lagt sig ude langt tilsjøs, riig og fri og stolt og bøs! Grusomme « Diktator » vi ilede med Gru forbi. Yderst hen «Najadens» Morder, som forjagt af sin Daads Melancholi, havde eensom sig forlagt.
Der var ikke Sorg i et eneste Øje, jeg så, ingen Byrde på nogen Skulder, kanske ikke en skyet Tanke, ikke en liden hemmelig Pine i noget af disse glade Sind. Og jeg gik der lige ved Siden af disse Mennesker, ung og nys udsprungen, og jeg havde allerede glemt, hvordan Lykken så ud! Jeg dægged for mig selv med denne Tanke og fandt, at der var skeet mig gruelig Uret.
HJØRDIS. Men for veg til at slås med mænd; det var derfor din fader lod dig ligge i gruen hjemme på Island, medens dine brødre for i hærfærd. THOROLF. Ilde var det, at han ikke holdt ligeså godt øje med dig; thi så havde du ikke faret som hærtagen kvinde fra landet! GUNNAR OG SIGURD. Thorolf! Min broder! Ha, bi bi kun! Vær ikke vred, Gunnar; onde ord faldt mig på tungen; men din hustru ægged mig!
Dagens Ord
Andre Ser