United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han har mig tidt forlystet med sit spil og sunget mig mangt underligt kvæde. Giv hid. Nu det briste eller bære! MARGIT. Et du mig lære; du tyde mig grant det gamle kvæde, som er gjort om kirken dernede. Det var sig en frue og dertil en svend; alt havde de hinanden kær. Den dag de bar hende til jorden hen, han blødede ved sit sværd.

Jeg var meer end blind, om ei jeg min Annalidens Øje flux gjenkjendte grant og nøje her i denne Glemmigej. Ak, jo meer jeg seer paa den, kjender jeg mit Barn igjen, skilner jeg grangivelig min fra andre Glemmigejer. Gud, mit Barn, velsigne dig, Du har slynget, som du plejer, Armen om din Tvillingbroer: Rosenknoppen der, som groer Glemmigejen min ved Siden: Benjamin og Annaliden .

Ved skændig list har Ørnulf fremmet sin hævn; i åben strid vilde han ikke mod os, lod som han var forligeligt sindet, og falder over vort værgeløse barn! Ha, jeg mere grant end I; jeg tænkte nok, at Ørnulf var ond og underfundig; vel havde jeg årsag til at ægge dig mod ham og al hans falske æt. Det havde du! Ringe er min hævn at regne mod Ørnulfs udåd.

Ha-ha; det stirrer hende nok for stivt i øjnene! BJØRN. Jomfru Eline, hør mig! ELINE. Hvem var det, Bjørn? Hvem var det? BJØRN. Det I ligeså grant som jeg. ELINE. Nu vel? Hvem jeg? BJØRN. I eders moder. Jeg har hørt hende hviske og vånde sig som en uløst sjæl. Og visen siger jo ; ah, nu véd jeg det! Nu véd jeg, at BJØRN. Stille! BJØRN. Hvad er der nu?

Jeg mindes grant, da første gang jeg Dem, hvor lidt De tyktes mig de andre lig, og hvor fast ingen evned at forstå Dem. Om bordet sad det pyntelige lag, hvor theen dufted, passiaren surred, mens frøkner rødmed og mens herrer kurred, lig tamme duer en lummer dag.