United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Er det sandt der spørges, har du været til møde med Gunnar herse? ØRNULF. Ja! THOROLF. Og har nu strid med ham? ØRNULF. Hm, i det mindste med Hjørdis. THOROLF. Så vær trøstig; nu får du hævn! ØRNULF. Hævn? Hvem hævner mig?
Pas du på; du skal se, gavebrevet er bare en begyndelse. Fru Sørby har altid havt så meget tilovers for Hedvig; og nu har hun jo magt til at gøre for barnet, hvad det så skal være. De kan ta' hende fra mig, hvad tid og time de lyster. GREGERS. Aldrig i verden går Hedvig fra dig. HJALMAR. Vær du ikke så viss på det.
En ældre, graahaaret, distingveret udseende Herre som Andrey aldrig i sit Liv vilde have taget for en Spion traadte hen til ham og sagde i en høflig, men bydende Tone: „Vær saa god, min Herre, at gaa en anden Vej!“ „Af hvilken Grund?“ spurgte Andrey forbavset, idet han samtidig vedblev at gaa fremad. Den anden fulgte tæt efter ham. „Det er strengt forbudt enhver at gaa denne Vej.
Bare et par minutter, forstår du. Hedvig sidder ved sit arbejde. Hedvig, å ræk mig den knibetangen, som ligger på hylden. Og så hugjernet, du. Lad mig da først få lov til at vise dig, hvorledes jeg mener det! HJALMAR. Så tak. Jo, det var nok godt, jeg kom, du. Hm ! God morgen. Vær så god, kom nærmere. GREGERS. Tak. HEDVIG. Nej, det er bare far og bedstefar. Nu skal jeg sige til.
GUNNAR. Hjørdis, ti jeg byder dig! HJØRDIS. Sigurd stred mod otte mænd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur ved mørk nat, fældte bjørnen, som havde tyve mænds styrke, og bar dog kun et kort sakssværd i hånden. Sigurd, vil du tåle ! Vær rolig! Og nu, I gæve mænd, hvo er djærvest, Sigurd eller Gunnar? GUNNAR. Stille! Sig frem, det kræves med rette!
HJALMAR. Jeg? Dø i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du skal virkelig la' være med slig snak. GREGERS. Vær bare rolig; jeg skal nok se at få dig op igen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser du; jeg fik den igår. HJALMAR. Ja det kan gerne være; men du skal bare la' mig bli udenfor.
Men efter midnat, mærk jer det, da er dagen til ende; da tør I nok få se mig igen, og så får lykken råde for, hvem der skal føre Signe fra gården, Gudmund eller jeg. GUDMUND. Ja, prøv du kun; det skal koste dig så blodig en pande! For alle helgener ! KNUT. Vær spag; vær bare spag, Gudmund Alfsøn! Før solen rinder skal du være i min magt. Erik, kom her! Afsted til vore frænder!
En berømmelig dåd har du øvet på Island, men større dåd må her øves, ifald ikke din din frille skal skamme sig over dig og over sig selv! GUNNAR. Vær sindig, Hjørdis; usømmeligt er det at te sig så! Bliv, fostersøster, bliv; jeg vil tale min fader tilrette! Hjemad, hjemad!
»Vær forsigtig, Navnløs ,» siger den Fremmede, »disse Ruinernes Blomster ere prægtigere end Haugernes. De have suget sine Farver af Blod og kalkede Been, og Luerne have tilberedet Jorden.» Den Gamle forskrækkes. Dog rejser han sig ikke fra Margarethas Græsbænk.
HEDVIG. Ja det må du gerne, hvis du vil. GINA. Nej, ikke ikveld, Ekdal; det skal jo være til imorgen. Å kan du ikke la' ham læse det! Det er visst noget godt; og så blir far glad; og så blir her fornøjeligt igen. HJALMAR. Jeg må altså åbne det? HEDVIG. Ja, vær så snil, far. Det skal bli morsomt at få vide, hvad det er. HJALMAR. Godt. GINA. Hvad står der for noget da? HEDVIG. Å ja, far, sig det!
Dagens Ord
Andre Ser