United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg står der og glaner opad Brandvagten og studerer på, om det ikke skulde kunne lykkes at komme ind i en af Gangene, passe på et Øjeblik, når Patroullen vendte Ryggen til. Jeg går opad Trappen og vil give mig i Snak med Manden, han hæver straks sin Økse til Honnør og venter på, hvad jeg skal sige.
Der var intet i Helenes Bemærkning, som Andrey ikke selv under lignende Forhold vilde kunne have sagt til hende, men han var øjensynligt i daarligt Humør i Aften og svarede gnavent: „Naa, saa er det altsaa i Mangel af noget bedre, at du kommer til mig?“ Helene gjorde en utaalmodig Bevægelse og sagde: „Hvad er det for noget Snak, Andrey? Svar mig kun paa, om du vil eller ej.“
HJALMAR. Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil snarere sige lokket. HEDVIG. Ja, for det er så storkrøllet. HJALMAR. Egentlig lokket. Far! HJALMAR. Nå, hvad er det? HEDVIG. Å, du ved godt, hvad det er. HJALMAR. Nej visst ved jeg ikke, nej. Å jo, far: nu skal du ikke pine mig længer! HJALMAR. Men hvad er det da? Å snak; kom nu med det, far! Du ved jo alt det gode, du lovte mig.
Jeg tror Gud fordømme mig, at Manden er gal, jeg! Nu går De på hellige Flæk, og så ikke mere Snak om den Sag.« Jeg så mod Døren, ikke forat gå, aldeles ikke forat gå; der faldt mig ind en fræk Tanke: hvis der havde været en Nøgle i Døren, vilde jeg have vredet den om, stængt miginde sammen med de andre, forat slippe at gå. Jeg havde en aldeles hysterisk Gru for at komme ud på Gaden igen.
Jeg tror, ingen skal kunne laste fru Inger, fordi hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, i stedet for at lade dem rustne i Daneblod. BJØRN. Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg. FINN. Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig imellem. Men det er nu sådant et underligt venskab.
Da snudde den mindste sig halvt og sa noget paa italiensk, lavt og rasende. Helge blev svært skuffet. Han skulde like til at si «Scusi» og forsvinde; men saa sa den høie til veninden: «Uf nei da, Cesca, ikke snak til dem det er meget bedre bare at late, som man ikke merker det.» «Jamen jeg taaler ikke dette fordømte italienerpakket, som aldrig kan la et fruentimmer gaa ifred,» sa den anden.
HJALMAR. Å snak; du bare fordærver øjnene med det. HEDVIG. Langt ifra. Kom her med penselen. Ja, det vilde jo ikke vare mere end et minut eller to. HEDVIG. Pyt, hvad skulde det så gøre? HJALMAR. Men ikke fordærv øjnene! Hører du det? Jeg vil ikke ha' noget ansvar; du må selv ta' ansvaret på dig, det siger jeg dig. Ja ja, det skal jeg nok. HJALMAR. Du er svært flink, Hedvig.
Jeg kan forsikkre dig, at fraregnet min let forklarlige melankoli naturligvis så befinder jeg mig så vel, som noget menneske kan ønske det. GREGERS. At du det gør, det kommer også af forgiften. HJALMAR. Nej, kære snille Gregers, snak nu ikke mere om sot og forgift; jeg er slet ikke vant til den slags samtaler; i mit hus snakker man aldrig til mig om uhyggelige ting.
HJALMAR. Jeg? Dø i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du skal virkelig la' være med slig snak. GREGERS. Vær bare rolig; jeg skal nok se at få dig op igen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser du; jeg fik den igår. HJALMAR. Ja det kan gerne være; men du skal bare la' mig bli udenfor.
Han, tosken, er stok sten blind og smisker og ler og gererer sig som en nybagt dæksgut i Schiedamsche Dyik.» «Jamen hvorfor taler du ikke til ham og faar ham fornuftig? Du har jo ellers talegaver nok.» «Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa Nevengaarden du og snak fornuft til patienterne og se om du faar dem fornuftige. Har jeg ikke snakket, tror du?
Dagens Ord
Andre Ser