United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vil betale denne æresgæld ; ha-ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, med fem procent renter. GINA. Men, snille Ekdal, det har vi, ved gud, ikke penger til. HJALMAR. Vil De sige Deres forlovede, at jeg arbejder ufortrødent på min opfindelse.
Skal jeg ikke ta' fløjten til dig, far? Jeg skal visst arbejde så længe mine kræfter strækker til GINA. Men, kære snille Ekdal, det var da ikke så, jeg mente. HEDVIG. Far, skal jeg ikke sætte ind en flaske øl? HJALMAR. Nej aldeles ikke. Der behøves ingen ting for mig. Var det øl, du talte om? Ja, far; dejlig friskt øl. HJALMAR. Nå, når du endelig vil, så kan du jo gerne sætte ind en flaske.
GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far gå som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!
Jeg vil forlange noget for dig, et eller andet. Det skal være den fattige opfinders eneste løn. Å du snille, snille far! Nå, synes De ikke ganske bra' om det, til en forandring, at sidde ved et godt besat bord i en lykkelig familjekreds? HJALMAR. Ja, disse timer ved bordet sætter jeg virkelig pris på. GREGERS. Jeg, for min del, trives ikke i sumpluft. RELLING. Sumpluft?
Du sa' jo GINA. Jeg vilde bare spørge, om du tror, vi kan dække frokostbordet her? HJALMAR. Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen så tidlig? GINA. Nej, jeg venter ikke andre end de to kæresterne, som skal sidde sammen. HJALMAR. Fanden, at ikke de kunde sidde sammen en anden dag! GINA. Nej, snille Ekdal, dem har jeg bestilt til efter middag, når du sover.
De var to rigtig snille smaapiker i bachfischalderen nu, med bleksot og smaaforlibelser og venner og veninder og dansemoroer bestandig muntre og noksaa indolente. Men lille Nils og Jenny var blit bedre og bedre venner opigjennem aarene. Kalfatrus hadde hans papa kaldt den vesle skrotten, og Jenny blev ved at kalde ham det. Og han kaldte søsteren Indiana.
GINA. Ja, gør det; så skal vi ha' det hyggeligt. Hedvig! Hedvig! Å du snille far! HJALMAR. Nej, kald mig ikke så. Der har jeg siddet og ta't for mig ved den rige mands bord, siddet og svælget ved det bugnende taffel ! Og så kunde jeg endda ! Å snak, snak, Ekdal. HJALMAR. Jo! Men I må ikke regne det så nøje med mig. I ved jo, at jeg holder af jer alligevel. Og vi holder så umådelig af dig, far!
EKDAL. De kan da vel forstå, at hun har et traug med vand til at plaske i. HJALMAR. Friskt vand hver anden dag. Men, snille Ekdal, nu blir her så isende koldt, du. EKDAL. Hm, lad os så lukke da. Er ikke værdt vi forstyrrer dem i natteroen heller. Ta' i, du Hedvig. EKDAL. En anden gang kan De få se hende rigtig. GREGERS. Men hvorledes fik De fanget den, løjtnant Ekdal?
«Herregud Aagot, pas dine egne saker du,» sa Helge hidsig. «Jaja snille dig, ikke bit mig da! Er tante Bekka jaloux paa frøken Winge, nu da?» «Du er da ogsaa det mest taktløse som findes til » «Næst efter din mor jotak, det har onkel Gert sagt til mig engang.» Hun lo. «Men det er da det mest bort i væggen skinsyk paa frøken Winge!» Hun tittet nysgjerrig bort paa de andre to.
Kære, snille . . . .« Jeg standsed øjeblikkelig. Hendes Ord lød så forfærdede, hjælpeløse, jeg blev inderlig slagen. Hun mente at byde mig en Erstatning ved at give mig Lov til at kysse hendes Bryst! Hvor det var skønt, skønt og enfoldigt! Jeg kunde faldt ned og knælet for hende.
Dagens Ord
Andre Ser