United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg følte i mit Hoved en lysende Hede, og det banked noget underligt i mine Tindinger; Vandet, jeg havde drukket, bekom mig højst ilde, og jeg gik og kasted op lidt hist og lidt her i Gaden, for ikke at blive opdaget. Således kom jeg lige op på Krist Kirkegård.
GREGERS. Ikke en gang i den tid du gik hen og blev fotograf? HJALMAR. Din far sa', det var ikke værdt jeg skrev til dig om nogen som helst ting. Nej, nej, kanske han kunde ha' ret i det. Men sig mig nu, Hjalmar, finder du dig nu nogenlunde tilfreds i din stilling? Å jo såmænd gør jeg så; kan egentlig ikke sige andet. I førstningen kan du jo vide, at det var ligesom lidt underligt for mig.
Jeg tror, ingen skal kunne laste fru Inger, fordi hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, i stedet for at lade dem rustne i Daneblod. BJØRN. Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg. FINN. Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig imellem. Men det er nu sådant et underligt venskab.
GINA. Og så står vel maden og blir kold for ham også. Hedvig Ja tænk, far, som altid passer så rigtig på at komme hjem til middag! GINA. Å, nu kommer han snart, skal du se. HEDVIG. Ja gid han bare vilde komme; for, jeg synes, her er ble't så underligt. Der er han! Far! Å nej, slig, som vi har ventet på dig! Du blev da svært længe borte, Ekdal. Jeg blev noget længe, ja.
Jeg begyndte at føle en skammelig Appetit igen, en indre glubende Madlyst, som det stadig blev værre og værre med. Det gnaved ubarmhjærtigt i mit Bryst, bedreves et tyst, underligt Arbejde derinde.
RELLING. Det turde bli' værst for ham. Jeg kan se på Dem, at det ikke er fuldbragt. HEDVIG. Hvilket? Å, det med vildanden. Nej. GREGERS. Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde føres ud i handling, kan jeg tænke. HEDVIG. Nej, det er ikke det heller. Men da jeg vågned idag tidlig og husked på det, vi havde snakket om, så syntes jeg, det var så underligt. GREGERS. Underligt?
HJALMAR. Nå, det er da ikke så underligt; hun har jo været skamskudt. GREGERS. Og så slæber hun lidt på foden. Eller er det ikke så? HJALMAR. Kanske en bitte liden smule. HEDVIG. Ja, for det var den foden, som hunden bed hende i.
Men der var ingen Nøgle i Døren, og jeg rejste mig op; der var intet Håb mer. Da blander pludselig min Værts Røst sig med Konens. Jeg blev forbauset stående. Den samme Mand, som nylig havde truet mig, tager underligt nok mit Parti. Han siger: »Nej, det går ikke an at jage Folk ud imod Natten, ved du. Der er Straf for det.«
GREGERS. Å, kan jeg ikke lige så godt sige havsens bund? HEDVIG. Jo; men for mig høres det så underligt, når andre mennesker siger havsens bund. GREGERS. Hvorfor det da? Sig mig hvorfor. HEDVIG. Nej, jeg vil ikke; for det er noget så dumt. GREGERS. Å nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De smilte.
Hvorfor ser du saa underligt paa mig?“ udbrød hun angst. „Stoler du ikke paa mig? Frygter du for, at jeg ved min Nærværelse skal svække dit Mod? Tro dog ikke det! Hvis du ikke var, netop som du er saa kunde jeg slet ikke elske dig! Da David fortalte om alle de Farer, der truede dig i Dubravnik, og den Maade, hvorpaa du tog dem, skælvede jeg rigtignok; men jeg følte mig tillige stolt og lykkelig!
Dagens Ord
Andre Ser