United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kan forsikkre dig, at fraregnet min let forklarlige melankoli naturligvis så befinder jeg mig så vel, som noget menneske kan ønske det. GREGERS. At du det gør, det kommer også af forgiften. HJALMAR. Nej, kære snille Gregers, snak nu ikke mere om sot og forgift; jeg er slet ikke vant til den slags samtaler; i mit hus snakker man aldrig til mig om uhyggelige ting.
Hun sagde, at jeg kanske ikke var vant til at regne med Sekstendele; hun sagde også, at hun måtte henvende sig til nogen, som forstod sig på det, forat få Regningen ordentlig gennemset. Alt dette sagde hun ikke på nogen sårende Måde, forat gøre mig tilskamme, men tankefuldt og alvorligt. Da hun var kommet til Døren og skulde gå, sagde hun, uden at se på mig: »Undskyld, at jeg har heftet Dem, da!«
Han og Vasily fandt snart hos en af Byens Anden-Klasses Hestehandlere en flink, lille Steppehest med lille Hoved og lige Ryg. Ejeren garanterede, at den var vant til at bære Sadel. I Løbet af de følgende Dage søgte Andrey at gøre sig kendt med sit Dyr, som viste sig at være klogt, hurtigløbende og heldigvis ikke sky hvilket var af den allerstørste Vigtighed.
DAGNY. Ja, men du ØRNULF. Jeg? Jeg fryser ikke. DAGNY. Du har intet spist idag; vil du ikke gå ind? Natverdsbordet står rede. ØRNULF. Lad natverdsbordet stå; jeg er ikke sulten. DAGNY. Men at sidde her så stille; tro mig, det bader dig ikke; du er lidet vant til det. ØRNULF. Vel sandt; der er noget, som klemmer mig for bringen; jeg kan ikke trække vejret. Ophold.
Ja, da skarpt jeg saae i Vandet, fik jeg tydeligt at see Royal George i Vant og Mers med Gespenster fuldt bemandet, klavrende paakryds og tvers.
Georg tog en Blyant op af Lommen og satte sig straks til at læse uden at sige et Ord, som en Mand, der er vant til at læse Korrektur. Tania satte sig lige over for ham paa en Stol, stum som en Fisk, og iagttog i ængstelig Spænding hans Ansigt. Hun var bange for, at han skulde finde hende frygtelig dum, naar han læste hendes første Forsøg i literær Retning.
«Jeg er ikke bedrøvet,» sa han sagte. «Ja De har jo skjønt det hadde det været for en maaned siden saa . Hun var saa søt, varm og fortrolig mot mig engang. Jeg var ikke vant til slikt. Jeg tok det som naaja, Aufforderung zum Tanze. Men nu . Jeg synes, hun er søt. Men det gjør mig ingenting, om hun danser med en anden.»
Det var det, at hun ikke var vant til at snakke med sin mor om sine egne saker aldrig hadde hun fundet, og aldrig heller hadde hun søkt eller ventet nogen forstaaelse der. Og nu hadde moren denne ængstelse med Ingeborg. Jenny hadde faat moren til at leie i Bundefjorden; Bodil og Nils reiste ut og ind til skolen og Jenny bodde paa atelieret og spiste i byen.
Hans kone var jo av meget fornemme folk i byen og ledere i kirkearbeidet, saa det hadde nok kostet stakkars pastor Johnson meget at faa det godt nok for hende, hun som var saa godt vant. Det var da meget bedre at hjælpe ham, saa han fik et skikkelig kald med god løn, end at holde paa at fø paa en prest som hadde tusen dollars i banken.
»Godt!« sagde jeg og tvang mig ind på Manden. »Jeg er lige glad, hvor det bærer hen. Jeg skal gøre mit Arbejde.« Han stod en Stund og så på mig og tænkte sig om. »Har du ikke faret før?« spurgte han. »Nej. Men som jeg siger Dem, sæt mig til et Arbejde, og jeg skal gøre det. Jeg er vant til noget af hvert.« Han tænkte sig atter om.
Dagens Ord
Andre Ser