United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg tror Gud fordømme mig, at Manden er gal, jeg! Nu går De hellige Flæk, og ikke mere Snak om den SagJeg mod Døren, ikke forat , aldeles ikke forat ; der faldt mig ind en fræk Tanke: hvis der havde været en Nøgle i Døren, vilde jeg have vredet den om, stængt miginde sammen med de andre, forat slippe at . Jeg havde en aldeles hysterisk Gru for at komme ud Gaden igen.

Jeg fandt min Dør, løfted den lidt Hængslerne og åbned den uden Nøgle, som jeg var vant til, gik ind i Værelset og trak Døren lydløst igen. Alting var som jeg havde forladt det, Gardinerne var slået tilside for Vinduerne og Sengen stod tom; henne Bordet skimted jeg et Papir, det var kanske min Billet til Værtinden; hun havde altså ikke engang været heroppe, siden jeg gik min Vej.

Det var igen begyndt at regne, og jeg følte allerede Vandet trække igennem mine Skuldre. Ved Rådstuen fik jeg med en Gang en lys Idé: jeg vilde anmode Politiet om at åbne Porten. Jeg henvendte mig straks til en Konstabel og bad ham indstændigt om at følge med og lukke mig ind, hvis han kunde. Hja, hvis han kunde, ja! Men han kunde ikke, han havde ingen Nøgle.

Men der var ingen Nøgle i Døren, og jeg rejste mig op; der var intet Håb mer. Da blander pludselig min Værts Røst sig med Konens. Jeg blev forbauset stående. Den samme Mand, som nylig havde truet mig, tager underligt nok mit Parti. Han siger: »Nej, det går ikke an at jage Folk ud imod Natten, ved du. Der er Straf for det