United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Sandt, o sandt! hulked bag mit Senggevandt Mary Ann med brudte Røst For en Moder, som beskyldes af sig selv for Sønnens Mord, for en Viv, som brød sit Ord, gives ei paa Jorden Trøst; ja jeg frygter, under Jord, om med Steen end Graven fyldes, kan ei Ro for hende ventes.» «Mary Ann! afbrød jeg blidt Lad Gud Herren være Dommer over hvad med Francis hændtes, det du bittert har fortrudt!
Atter engang standsed jeg ved Døren og vendte om. Denne strålende Følelse af at være kommet ovenpå henrykte mig og gjorde mig taknemlig mod Gud og Alverden, og jeg knæled ned ved Sengen og takked Gud med høj Røst for hans store Godhed mod mig denne Morgen.
Nej De har ret; da var det børneværk; men De har vakt mig til et bedre virke; midt indi stimlen står den store kirke, hvor sandheds røst skal runge ren og stærk.
Tal da for mig; frem går da, som på rad, min tankes knopper, sprungne ud til kvad, lig modne liljer over tjernets strømme. FALK. Nej, sig det engang til med sandheds rene usvigelige røst, at du er min! O, sig det, Svanhild, sig Ja, jeg er din! FALK. Du sangfugl, sendt af Gud til mig alene!
Og dog i denne tause midnatstime, i denne ensomhed, mig træder atter så levende for øje, hvad jeg drømte I guders magt ! SKYGGEN. Vær hilset, Catilina! CATILINA. Hvad vil du mig? Hvo er du, blege skygge? SKYGGEN. Vent! Jeg har retten til at spørge her, og du skal svare. Kender du ej mere fra længst forsvundne tider denne røst?
FURIA. Jeg vidste det! Din sjæl, og ingen anden, er skabt for mig, så råber lydt en røst, som aldrig fejler og som ej bedrager. Så kom! O, kom og lad os følge røsten! CATILINA. Hvad mener du, min skønne sværmerinde? FURIA. Kom, lad os flygte langt fra dette sted; et nyskabt fedreland vi vil os finde.
Der er en usvigelig røst i mig, som siger at jeg blev til, for at mit stærke sind skulde løfte og bære dig i de tunge tider, og at du fødtes, for at jeg i en mand kunde finde alt det, der tyktes mig stort og ypperligt; thi det ved jeg, Sigurd, havde vi to holdt sammen, da var du blev en navnkundigere og jeg lykkeligere end alle andre! SIGURD. Unyttig er den klage nu.
Disse få øjeblikkes samtale har bragt mig til at glemme vor gensidige stilling. Det var som om en lønlig røst frå først af havde sagt mig, at med eder kunde jeg tale åbent, uden smiger og uden forstillelse. ELINE. Det kan I. NILS LYKKE. Nu vel; og denne åbenhjertighed har måske allerede så halvt om halvt forsonet os med hinanden. Ja, jeg er endnu dristigere i mit håb.
Dagens Ord
Andre Ser