United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg var dog ellers en velseet og æret gjæst ombord i «Styggen II» naar min vei faldt saaledes. Det hele var ganske merkværdigt. Langt om længe vovet jeg en liden bemærkning: «Hvor er Dick Darling henne idag?» spurgte jeg. Det var gnisten i krudttønden. Ratje sprang op og formelig fræste: «Ja kan du sige mig det, du, saa er du klogere end de ti vise fra Østerland.
Hvor er de henne?“ spurgte Andrey. „Gik du ikke ind i Huset?“ „Nej, det var umuligt! Gaarden var fuld af Folk, som jeg straks antog for Detektiver, og i samme Øjeblik kom Politiinspektøren og gik ind i Huset. Det var uden for al Tvivl Huset var besat af Politiet!“ „Videre!“ sagde Andrey. „Hvad mere?“
Jeg ved ikke, hvor jeg fik det Indtryk fra, men det forekom mig, at jeg aldrig havde set en uærligere, lastefuldere Ryg end denne, og jeg angred ikke, at jeg havde skældt Mennesket ud, før han forlod mig . . . . Dagen begyndte at hælde. Solen sank, det tog på at suse lidt i Træerne omkring, og Barnepigerne, som sad i Klynger henne ved Balancerstangen, belaved sig på at trille sine Vogne hjem.
Og hun ? Eline Gyldenløve skal frelse mig! Det er fremdeles nat. Jeg tror, jeg er det også. Den kløgtigste . Der er ingen, som véd, hvorfor jeg er den kløgtigste. I mere end tyve år har jeg stridt for mit barns frelse. Det er nøglen til gåden. Det gir vid i panden, det! Vid? Hvor er min kløgt bleven af inat? Hvor har jeg min omtanke henne? Det ringer og suser for mine øren.
HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, så HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
GREGERS. Hun vilde offre til dig, det bedste hun ejed i verden; for så måtte du da komme til at holde af hende igen, mente hun. Å, det barn! GINA. Ja, hvad hun kan finde på! GREGERS. Hun vilde bare ha' din kærlighed igen, Hjalmar; hun syntes ikke hun kunde leve den foruden. Der kan du selv se, Ekdal. HJALMAR. Gina, hvor er hun henne? Stakkers, hun sidder vel ude i køkkenet, kan jeg tro.
Men førend de endnu havde faaet Døren helt op, var Andrey allerede som et Lyn henne ved Trappen, greb fat i Gelænderet og sprang som en Bold nedad. Han havde ikke en Gang set Soldaterne, men hørte kun deres Raaben og Trampen og Lyden af deres Sabler paa Trappen.
Manden stod slet ikke ganske rolig henne ved Nøglehullet, jeg hørte nu og da hans indeklemte Latter og så, at han rysted; ude på Gaden foregik der også noget, som adspredte mig. En liden Gut sad og pusled for sig selv i Solen over på det andet Fortoug; han aned Fred og ingen Fare, knytted blot endel Papirstrimler sammen og gjorde ingen Fortræd.
Og saa tænkte jeg, damerne var vist norske, eller skandinaver ialfald jeg kan saa daarlig klare mig paa italiensk, og saa tænkte jeg. De kan ikke værsaasnil og si mig, hvor jeg finder en sporvogn? Mit navn er kandidat Gram,» sa han og lettet paa hatten igjen. «Ja hvor bor De henne da,» spurte den høie. «Ja det er no som heter Albergo Torino like oppe ved stationen,» forklarte Helge.
Han stod en Stund urørlig. »Hvor bor De henne?« spurgte han. Jeg nævnte af gammel Vane og uden at tænke over det min gamle Adresse, det lille Kvistrum, som jeg havde forladt. Han stod igen en Stund. »Har jeg gjort noget galt?« spurgte jeg angst. »Nej, langtifra!« svared han. »Men De burde vel gå hjem nu, det er koldt at ligge her.« »Ja, det er sandt, det er lidt køligt, kender jeg.«
Dagens Ord
Andre Ser