United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Å, vær så snil at give mig et Ben til Hunden min!« sagde jeg. »Bare et Ben; der behøver ikke at være noget på det; den skal bare have noget at bære i Munden.« Jeg fik et Ben, et prægtigt lidet Ben, hvor der endnu var lidt Kød tilbage, og stak det ind under Frakken. Jeg takked Manden så inderligt, at han så forbauset på mig. »Ingenting at takke for,« sagde han.
Tony som løp nogen skridt foran Dale, hoppet op paa et klippestykke og ropte: „Se her, Dale!“ Dale saa, og vendte sig fort: „Hør Longley, gamle ven, her er et hul igjen!“ Hverken Dale eller Tony var noget videre forbauset eller optat av det hullet; men Longley vendte sig lynsnart med et spændt uttryk og formelig gnistrende øine. Uten at si et ord, styrtet han tilbake til dem.
Vilde hun have syntes bedre om mig, hvis jeg havde gjort mig til en Udhaler? . . . . Ikke noget Sludder. Det galdt bare at gå på! Og hvis det bare galdt at gå på, så ved den levende . . . . Jeg lagde hende ned, lagde hende simpelthen ned i Sofaen. Hun stred imod, ganske lidt forresten, og så forbauset ud. »Nej . . . . hvad vil De?« sagde hun. »Hvad jeg vil?!« He, hun spurgte, hvad jeg vilde!
Godmorgen Ratje, tak for umagen.» Ratje blev lidt forbauset. «Tak selv hr. grosserer, godmorgen.» Men da han vel var ude af døren og Hinken havde faaet samlet sig lidt sammen borte i krogen, sagde Hahn: «Ratje havde fuldstændig ret. Der var intet andet at gjøre, og vi skal være ham taknemlig for hans konduite. Det hele var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere om den.» Nedenom og hjem.
Hun kjendte forbauset, at hendes egne hænder dirret, da hun tok imod det første blad. Og hendes hjerte var saa besynderlig frygtsomt sammenpresset. Det var som hun følte, der vilde ske en ulykke: hun blev ræd pludselig ved at tænke paa, at ingen maatte vite om dette besøk at hun ikke turde si det til Helge.
Kerr saa forbauset ut, men undersøkte alt uten at si noget. „Betyr dette at vi maa vente længe, Kerr?“ spurte Dale igjen. „Aa nei en halv time vil være nok. Jeg ser nu hvad det er.“ Gutterne stod og saa paa; saa vendte Tony sig til sin far: „Kan jeg gaa litt opover fjeldet og ta endnu et fotografi? Jeg skulde hat et stort billede av flyvemaskinen nu med sjøen tydelig til bakgrund.
Jeg anstrængte mig stærkt, forat komme hurtigt ned i Vognmandsgaden, passered det Sted, hvor jeg havde revet mit Drama istykker, og hvor endnu endel Papir lå tilbage, omgik Politibetjenten, som jeg nys havde forbauset så ved min Opførsel, og stod tilsidst ved Trappen, hvor Gutten havde siddet. Han var der ikke. Gaden var næsten tom.
Heggen blev staaende med den sammenklappet og saa forbauset paa hende. Saa vendte hun ansigtet bort: «Ja du kan forresten gjerne se . Jeg forsøkte bare at tegne gutten en dag .» Heggen bladet langsomt. Jenny hadde sat sig i sofaen som før. Han saa en stund paa de smaa blyanttegninger av det sovende spædbarn. Saa la han varsomt boken fra sig.
»Forresten var det ikke Dem, jeg forfulgte dengang,« sagde jeg; »det var Deres Søster.« »Var det min Søster?« siger hun i højeste Grad forbauset. Hun standser, ser på mig, venter virkelig Svar. Hun spurgte for ramme Alvor. »Ja,« svared jeg. »Hm. Det vil sige, det var altså den yngste af de to Damer, som gik foran mig.« »Den yngste, ja? Ja?
„Jeg skjønte at De vilde bli forbauset over denne,“ sa flyveren. „Men det er virkelig en liten bil. Vi har hængt den op der, men kan fire den ned gjennem en aapning i gulvet. Vi kunde jo nemlig naar vi lander ved en av vore stoppesteder, være noksaa langt fra nærmeste by eller landsby. I
Dagens Ord
Andre Ser