United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
»En halv Krone, gamle Ven!« sagde jeg og gjorde mig fræk; »her her har De Valutta,« og jeg stak den lille Pakke i hans Hånd. »Har ikke!« sagde han, »nej, ved Gud, om jeg har!« og han vrængte sin Pengepung lige for mine Øjne. »Jeg var ude igåraftes og blev blank; De skal tro mig, jeg ejer det ikke.«
En halv Time senere drejede Vatajkos Droske om Hjørnet og fo’r forbi Værtshuset uden at standse; men Vatajko holdt det aftalte Tegn et hvidt Lommetørklæde i Haanden og svingede endog ganske let dermed, ung og eksalteret som han var.
Hele sin kjærlighet hadde hun kastet paa den lille brorsønnen deres, Anders, og den smaajenten de hadde i pleie et uegte barn inde fra Kristiania. Med tindrende øine fortalte hun dem om Jesus, barnas ven. Dagen efter snedde det. Han hadde bedt med sig ungerne paa kinematograf i den vesle byen en halv mils vei borte. De trasket langs et stengjærde mellem granskogen og jorderne.
Da Vasily intet havde at gøre om Aftenerne og ikke regnede det for noget at løbe en halv Mils Vej, havde han bragt det saa vidt, at han bogstavelig boede to Steder paa en Gang.
Samfundets formand var ankommet aftenen i forveien og stanset hos pastor Skarping sammen med Reiersons. Klokken halv elleve begyndte gudstjenesten. Pastor Skarping forrettet for alteret og sangkoret sang den vakre sang. „Hvor herlig, hvor herlig er hist din bolig“ før prækenen. Baade Martin og Malinda var med og sang i koret. Det var saa underlig at faa synge i den gamle kirke igjen, syntes de.
Og Jenny var nærmere død end liv, da lægen, som var blit hentet fra Warnemünde, endelig stod med hendes gut i sine blodige hænder. Jennys søn levet i seks uker nøiagtig fire og firti og en halv dag, sa hun bittert til sig selv, naar hun tænkte om og om igjen paa den korte tid, hun hadde visst, hvad det var at være lykkelig.
»Jeg mener en halv Øl, eller hvad De vil . . . . af mig . . . . atpå . . . . dersom De vil . . . .« »Nej, mange Tak!« svared jeg. »Ikke nu. Jeg skal komme igen en anden Gang.« Hun trak sig tilbage og satte sig indenfor Disken; jeg så blot hendes Hoved. Hvilket underligt Menneske! Da jeg blev færdig, gik jeg med en Gang til Døren, jeg følte allerede Kvalme. Jomfruen rejste sig.
Sir Ralph saa ut gjennem taarnvinduerne og fik se de fire propeller begynde at gaa rundt. Dale saa paa klokken. Den var akkurat halv tre. Saa flyttet han haandtaket paa den lille maskintelegraf som var fæstet ved siden av styrehjulet. En liten klokke ringte, og Kerr saa den røde viser paa skiven foran sig svinge rundt, indtil den viste paa fuld fart forover.
Så sprang jeg over Munken og vilde udarbejde en Tale, Dommerens Tale til Tempelskændersken, og jeg skrev en halv Side på denne Tale, hvorpå jeg holdt op. Der vilde ikke lægge sig det rette Klima over mine Ord.
Aeroplanet var i den rigtige høide, alt var for øieblikket meget liketil, det var bare at dreie hjulet litt nu og da for at følge retningen som kompasset viste. „Klokken er halv syv nu,“ meldte Dale. „Vi har været fire timer i luften, og ifølge vort kart skal vi netop ha passert grænsen mellem Frankrike og Tyskland.“