United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
De lod døren staa aaben bag sig, saa kontoristen og løbergutten kunde høre hvert ord. Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings venlige godmorgen: «Naa, hvad var det saa?» Dick gik ikke lige paa sagen.
«Det gjør De nok.» Hun tænkte sig litt om. «Hvis De har lyst kan De ikke se op til os drikke te. Vi bor i Via Vantaggio 111 Cesca og jeg pleier at være hjemme om eftermiddagen.» «Tak, det vilde jeg forfærdelig gjerne.» Han stod litt. «Ja godmorgen da. Og tak. Tak for inat.» Han rakte hende haanden. Og hun gav ham sin smale, magre: «Selv tak.»
»Ja, Tak, det var rigtigt godt«, sagde jeg, »så får han dem, når han kommer. Der kunde være vigtige Ting i dem. Godmorgen!« Da jeg var kommet udenfor, standsed jeg og sagde højt midt på åben Gade, idet jeg knytted Hænderne: Jeg skal sige dig et, min kære Herre Gud: du er en Noksagt! Og jeg nikker rasende, med sammenbidte Tænder op mod Skyerne: Du er Fan ta mig en Noksagt!
De andre stod og ventet nedenfor trappen. Jenny rakte haanden rundt og sa godmorgen. «Jeg mener, du er slik jeg,» sa Heggen. «Er det dit alvor, at du gaar ut og arbeider nu?» «Ja det er det vel!» «Du er spikende gæern du.» «Uf nei Jenny, bli med hjem da,» sutret Fransiska. «Hvorfor skulde jeg ikke arbeide, naar jeg ikke er træt? Ja kandidat Gram, nu skulde De vel ha en drosche og komme hjem?»
»Ja,« sagde han og smilte, »således er det! Har de sovet godt da?« »Som en Statsråd!« svaredjeg. »Som en Statsråd!« »Det glæder mig!« sagde han og rejste sig. »Godmorgen!« Og jeg gik. En Billet, en Billet også til mig! Jeg har ikke spist på over tre lange Dage og Nætter. Et Brød! Men der var ingen, som bød mig en Billet, og jeg turde ikke begære en. Det vilde øjeblikkelig vakt Mistanke.
Det hjalp. At jeg dog ikke havde tænkt på det før! Porten var åben, Staldkarlen hilste som sædvanligt Godmorgen. »Fint Vejr!« sagde han. »Ja« svared jeg. Det var alt, jeg fandt at sige. Kunde jeg bede ham om at låne mig en Krone? Han gjorde det vist så gærne, hvis han kunde. Jeg havde desuden engang skrevet et Brev for ham. Han stod og smagte på noget, han vilde sige. »Fint Vejr, ja. Hm.
»Godmorgen, da! . . . . Hør,« sagde han pludselig, »jeg skylder Dem altså nogle Kroner, og det er Skam, at jeg ikke har betalt dem tilbage for længe siden. Men nu skal De få dem med det første.« »Ja, Tak,« svared jeg. Men jeg vidste, at han aldrig vilde betale mig tilbage de Kroner. Øllet steg mig desværre straks til Hovedet, jeg blev meget hed.
Jeg fik mine Sager, sagde yderst høfligt Godmorgen til den gamle, fede Kone og begav mig sporenstrængs opad Slotsbakken til Parken. Jeg fandt mig en Bænk for mig selv og begyndte at gnave grådigt af min Niste. Det gjorde godt; det var længe siden jeg havde fået et så rundeligt Måltid, og jeg følte lidt efter lidt den samme mætte Ro i mig, som én føler efter en lang Gråd.
Jeg gjorde atter et Slag henover Torvet og så på Grøntsager og Roser. Da føler jeg en Hånd på min Skulder og vender mig om, »Jomfruen« hilser Godmorgen. »Godmorgen?« svarer jeg lidt spørgende, for straks at få hans Ærinde at vide. Jeg syntes ikke meget om »Jomfruen.« Han ser nysgærrigt hen på den store, splinterny Pakke under min Arm og spørger: »Hvad bærer De på der?«
Dagens Ord
Andre Ser