United States or United Arab Emirates ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Ja gamle dreng, det stemmer,» sagde Ratje. «Nu begynder vi at faa sammenhæng i lidt af hvert. Men det er saameget du ved det, at hvis du smager saameget som en eneste draabe, saa hamrer jeg dig slig igjennem, at du aldrig har været saa mørbanket i dit syndige liv. Dette er ikke længer et picnic forstaar du, men den farligste business som du nogengang har været i nærheden af. Save?»
«Skjønner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal gaa en dag længer med denne vidunderlige submarine baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen repareres. Og nu har vi lidt penge, altsaa maa det gjøres nu, og vi maa heller begynde idag end imorgen.» Der kom et forunderlig træk om Ratjes mund. Han sad endnu med bankbogen i haanden og blev siddende og bladet i den ganske aandsfraværende.
Det var det som skaffet mine venner saa rimelig kjøb paa baaden; og nu havde altsaa Ratje villet sælge den til disse samme gamle eiere. «Hvad bød de?» spurgte jeg. «Syvogførtitusen.» «Og dere kjøbte hele kareten for atten?» «Ja!» Jonas Ratjes synd begyndte at bli noget mindre. En avance paa niogtyvetusen var ikke slig at løbe fra i disse vanskelige tider.
Ved at holde langs landet paa nordsiden, og derefter snige sig over sundet og stikke forsigtig ud igjen paa den anden side, mente Ratje at de kunde undgaa at blive seet; men ikke at blive hørt, for «Styggen» pæset og stønnet, som om den vilde avertere sin nærværelse for hele verden. Følgen var at de blev praiet fra fyret; men uden at svare dampet de videre i natten.
Den lagde sig lige i «Styggen»s kurs og der blev den liggende og vente til den kunde praie. «Der har vi bud fra Hinken,» sagde Ratje. Dick bare brummet noget uforstaaeligt. «Hvad er der nu iveien?» «Aa bare det, at hvis Hinken har noget hemmeligt fore, saa er han en tosk til at arrangere.» «Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du med det nu?»
Det var et kraftig slag saa han var nær ramlet overende; men han stod sig alligevel. Han ravet bare bortover til Ratje og lagde armen om halsen paa ham. «Bær mig ud! Fort! Manden er jo gal!» Han lod som om han besvimet, saa Ratje blev nødt til at holde paa ham. «Ud, dit asen,» hvisket Dick. «Ud af mit hus,» brølte Hinken.
Ombord i bugserbaaden turde de ikke engang stikke fyr under kjedlen for at røgen ikke skulde forraade dem. Det eneste de havde opnaaet i al denne tid var at Dick var bleven ædru igjen; men endnu klaget han over hovedpine. Ratje tilbragte dagene med at ligge paa maven oppe paa toppen af holmen, hvorfra han gjennem kikkerten kunde følge alle skøitens bevægelser.
Du klarer det længe endnu,» sagde Ratje, han gav den ulykkelige Trumpen en ny dukkert. «Hvormeget var det du fik hos Hansen?» spurgte Ratje, da han kom op igjen. «Jeg fik ikke en øre, hører du,» jamret det udenbords. Atter slakket Ratje et par alen paa linen. «Hvormeget var det du fik?» kom det uforstyrreligt. «Ti kroner,» skreg han langs skibssiden i sin yderste nød.
Det forbedret ikke mandens humør da han opdaget «Styggen» som kom hostende med en kulskude paa slæb. Han sendte en hagelskur af mindre smigrende hilsener imod den, og Ratje kvitterte promte ved at manøvrere slig, at den skidne kulskuden gnuret sig et langt stykke bortover langs pakketbaadens hvidmalte side.
Hvis han tror at Jonas Ratje sælger sjælen sin for hans lusede femkroning, saa tar han feil.» «Om det er den samme strilen? Det ved jeg ikke. Det er ialfald samme sorten baade udvendig og indvendig. Og den skarve Dick, gaar han ikke der og er saa eggesyg for at faa fat i nogen luseører af blodpengene han ogsaa. Siden han begyndte at jobbe er han blevet saa gridsk at det er en skam.»
Dagens Ord
Andre Ser