United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dick gik iland paa flækken, og «Styggen II» lagde op hele eftermiddagen. Du kan vel tænke dig, hvor forarget jeg var. Men neimen om jeg orket at sige noget til Dick, da han kom ombord igjen om kvelden. Han var askegraa i ansigtet, og han kunde ikke samle sine tanker saameget at han kunde sige to ord i sammenhæng. Jeg troede sandelig at han var blevet gal.
Nei, politimesteren var i bostonlag hos Hahn den kvelden, og det var saamen Hahn selv som bad han komme ud og se paa Dick. Men det er vel bedst at fortælle i sammenhæng. Du ved jo hvad som var hændt, og du saa selv hvor medtaget Dick var om eftermiddagen.
«Ja gamle dreng, det stemmer,» sagde Ratje. «Nu begynder vi at faa sammenhæng i lidt af hvert. Men det er saameget du ved det, at hvis du smager saameget som en eneste draabe, saa hamrer jeg dig slig igjennem, at du aldrig har været saa mørbanket i dit syndige liv. Dette er ikke længer et picnic forstaar du, men den farligste business som du nogengang har været i nærheden af. Save?»
Lune og Skælmeri afvekslede med den højeste Patos, og ganske korte Digte fulgte ofte efter en lang Sang. Men netop denne Uregelmæssighed og tilsyneladende Mangel paa Sammenhæng havde gjort det lettere for Digteren at skabe et ægte Billede af Revolutionens mangesidede, ædle og store Værk. Andrey fulgte ham med aandeløs Interesse og vogtede sig vel for at ytre et eneste Ord.
Og hun satte sig til at skrive til ham. Det var bare etpar timer hun hadde været hjemme. Og det var blit saa uendelig fjernt og rart, alt hun hadde levet dernede. Saa uten sammenhæng med hendes liv her i hjemmet før. Og nu. Brevet blev bare klagende længsel. Jenny hadde leiet atelier. Og hun gik der og ordnet og satte istand. Om eftermiddagen kom Kalfatrus og hjalp hende.
Og jeg stod og så på disse Billetter og ønsked mig en. »Andreas Tangen, Journalist!« Jeg trådte frem og bukked. »Kære, hvordan kan De være kommen her?« Jeg forklared den hele Sammenhæng, gav den samme Historie som igåraftes, løj med åbne Øjne og uden at blinke, løj med Oprigtighed: Været lidt forsent ude, desværre . . . . på en Kafé . . . . mistet Portnøglen . . . .
Det var som en Åre var sprunget i mig, det ene Ord følger efter det andet, ordner sig i Sammenhæng, danner sig til Situationer; Scene dynger sig på Scene, Handlinger og Repliker vælder op i min Hjærne, og et underfuldt Behag griber mig. Jeg skriver som en besat og fylder den ene Side efter den anden, uden et Øjebliks Pause.