United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fallit er ungdoms blomst på konens kind, fallit er tankens flor i hendes indre; fallit er sejrens mod i mandens sind, fallit hver glød, som fordum sås at tindre; fallit, fallit er hele boets masse; og slige to gik dog i livet ind som elskovs handelshus af første klasse! Det er en løgn! For nogle timer siden var det dog sandhed.
Støjen om kring mig aftog, Butikerne lukkedes, Fodgængernes Skridt lød sjældnere og sjældnere, og det blev omsider mørkt i alle Vinduer . . . . Jeg slog Øjnene op og blev var en Skikkelse foran mig; de blanke Knapper, som lyste mig imøde, lod mig ane en Konstabel; Mandens Ansigt kunde jeg ikke se. »Godaften!« sagde han. »Godaften!« svared jeg og blev bange. Jeg rejste mig forlegen op.
„Der er en af dine Vagtposter her udenfor, som gerne vilde hilse paa dig, hvis du ikke har noget imod det,“ sagde Vatajko stille. For Andrey var det fuldstændig ligegyldigt, om han hilste paa nogen eller ej; men som god Kammerat svarede han dog venligt, at det selvfølgelig vilde glæde ham, og spurgte om Mandens Navn.
Jeg notered mig Mandens Adresse og bad i Taushed til Gud om denne Plads; jeg vilde forlange mindre end nogen anden for Arbejdet, femti Øre var rigeligt, eller kanske firti Øre; det fik blive ganske som det vilde med det. Da jeg kom hjem, lå der på mit Bord en Seddel fra min Værtinde, hvori hun bad mig om at betale min Husleje i Forskud eller flytte ud, så snart jeg kunde.
Mandens Galskab just bestaaer deri, at han vil fortælle Hvem som kommer til hans Celle, om en Ting, han siger falder paa hans Hoved, hvor han gaaer, og som « sorte Træf » han kalder.
Du kan stole paa, han skal nok vite holde kvinderne paa rette pladsen i sit liv som bagateller.» Gram lo. «Hvor gammel er egentlig din ven Heggen? Jeg vil haabe for mandens egen skyld, at han engang med tiden vil komme til at se litt anderledes paa det avgjørende i livet.»
Ja, det var jo lidt forkært, sagde jeg forknyt, en Tankeløshed, en Distraktion, jeg indrømmed det. »Ser De, jeg må have en Mand, som i det hele taget ikke tager fejl af Tal,« sagde han. »Jeg beklager det; Deres Håndskrift er så tydelig, jeg synes også om Deres Brev forøvrigt, men . . . .« Jeg vented en Stund; dette kunde umuligt være Mandens sidste Ord. Han gav sig atter i Færd med Poserne.
Og af Frygt for at blive vist Døren imod Natten, simpelthen bange for at vække Mandens Mishag ved at gribe ind i dette Optrin, trådte jeg stiltiende tilbage til min gamle Plads og forholdt mig rolig. Hvorfor skulde jeg resikere mit Logi og mine Smørogbrød ved at stikke min Næse ind i Familjens Kævlerier? Ingen Narrestreger for en halvdød Oldings Skyld!
Mandens Blik irritered mig, og jeg beslutted mig til at give ham en Irettesættelse, inden jeg forlod ham. Jeg trak på Skuldrene og sagde: »Min gode Mand, De har lagt Dem til den stygge Uvane at glo en Mand på Knæerne, når han giver Dem en Krones Penge.« Han lagde Hovedet helt tilbage mod Muren og spærred Munden op.
De var snart efter ved det Sted, hvor de skulde skilles. Georg gik, Andrey tog et Par Skridt, men standsede saa for at tænde en Cigar. Nu, da han saa Mandens Ansigt, var enhver Tvivl forsvunden, i
Dagens Ord
Andre Ser