Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 20. juni 2025
Jonas Ratje tændte sin pibe og gik om paa styrbords side af styrehuset, hvor han stillet sig op med begge hænderne i bukselommerne og stirret over mod Fæstningskaien med en bister og fortænkt mine i sit ellers saa joviale fjæs. Ratje havde sin bestemte hensigt med denne manøvre. Han var en mand, som i det hele taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt.
Han fik se at komme sig ind i ly af holmen i sundet igjen. Uheldigvis havde Dick, det asen, forsømt at passe fyren under kjedlen, saa den var sluknet. Det var en nydelig historie. Ratje alene kunde ikke passe baade fyringen, maskinen og styringen i dette farvand, saa forbistret trangt og vrient som det var indover. Og strilen skulde blive ombord i «Ariadne» som kjendtmand.
Han sukket tungt, tørket sig over ansigtet med hueforet og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du har vel ikke slik braahast. Du skal faa fem kroner da, og gid du maa være fordømt for en dyrkræmmer, din byfant.» Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde roret om og klappet langs kaien saa elegant, som om det var en lystyacht han førte. «Jump ombord, din grinebider.»
Men Ratje havde endnu sin hellige stund i behold. Det kriblet ham i alle nerver. Vilde han kunne holde det gaaende til tanken var tom? Det var det store spørgsmaal. Hvert halve minut saa han agterover, og hvergang syntes han skøiten var kommet utrolig meget nærmere.
Ratje og Darling havde ikke havt fire timers søvn i døgnet i al den tid, mens de sled ondt som hunder og tjente penge som grosserere. Og endelig som de var færdig med hele sildesjauen kom der en tysk havforskningsdoktor med briller og rare instrumenter og leiet «Styggen» for 40 kroner dagen i hele fjorten dage.
«Se se, vi begynder alt at lære opdragelse,» sagde Ratje; men han gjorde ingen miner til at hjælpe synderen indenbords. Da blev Trumpen ræd, og der skjalv frygt i hans stemme. «Aa, kjære Ratje, hjælp mig op nu, er du snild. Du ved du skal have det saa godt igjen,» klynket han. Ratje godtet sig. «Ja ja, godt igjen.
Ak ja, det er ikke saa let; men at min prægtige Jonas skulde blive en slik mamonstræl, det skulde jeg bandt paa var løgn.» Og Dick sukket saa tungt, saa tungt. Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden var lige i mangt og meget, og jeg fandt forklaring paa et og andet i deres mangeaarige venskap, som hidtil havde været mig dunkelt nok. Saa gik døren op og Ratje kom ind.
Men ingen af dem turde tale ud. De stod slig næsten et halvt minut, saa trak de øinene til sig. «Allright!» sagde Ratje og vendte sig helt rundt paa hælen og gik. Den næste dag blev «Styggen» assureret for 3800 kroner og Dick Darling gik i en rus de følgende otte dage.
Jeg havde bragt episoden fra forleden dag paa bane og Dick viste sig at være meddelsom: «Ja er det ikke besynderlig med Ratje. Det er akkurat som om fem kroner ikke var penge. Det der som du siger om den konen ja kanske er det sandt og kanske er det ikke; men hvad kommer det os ved. Kan nogen se paa en femmer enten en har tjent den hos en stril eller hos en herremand kanske?»
Det dirret nervøst om mundvigene hans, og trods kulstøv og smuds lyste ansigtet næsten graahvidt dernede i halvskumringen. Han vidste jo, hvad dette havde at betyde selv om Jonas Ratje i sin uforstand var uberørt af hele vovestykket. «Nu gaar det bedre,» sang Ratje ud efter en stunds forløb. «Vi haler fra hende. Endnu kan tolderen komme til at faa en lang næse.
Dagens Ord
Andre Ser