United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var ligefrem det mindste, hun kunde gøre, at sende mig en Tikrone nu og da. Den stakkels Pige var jo forelsket i mig, he, kanske dødeligt forelsket i mig endogså . . . . Og jeg sad og blæred mig dygtigt for mig selv ved denne Tanke. Der var ingen Tvivl om, at hun var forelsket i mig, den stakkels Pige! . . . . Klokken blev fem.
»Jeg syntes, De hilste så dybt?« »Gjorde jeg det?« »He, gjorde De kanske ikke det?« sagde »Jomfruen«. »Det var da besynderligt! Det var også blot Dem, hun så på hele Tiden.« »Hvor kender De hende fra?« spurgte jeg. Han kendte hende egentlig ikke. Det skrev sig fra en Aften i Høst.
»Vilde De heller, at jeg skulde været fuld?« »Ja . . . . Hu, jeg er bange for Dem! Herregud, kan De nu ikke slippe!« Jeg tænkte mig om. Nej, jeg kunde ikke slippe. Ikke noget forbandet Pærevæv en silde Aftenstund på en Sofa! Op med Flonellen! He, hvilke Udflugter fandt man ikke på at komme med i et sligt Øjeblik! Som om jeg ikke vidste, at det var bare Undselighed altsammen!
Vilde hun have syntes bedre om mig, hvis jeg havde gjort mig til en Udhaler? . . . . Ikke noget Sludder. Det galdt bare at gå på! Og hvis det bare galdt at gå på, så ved den levende . . . . Jeg lagde hende ned, lagde hende simpelthen ned i Sofaen. Hun stred imod, ganske lidt forresten, og så forbauset ud. »Nej . . . . hvad vil De?« sagde hun. »Hvad jeg vil?!« He, hun spurgte, hvad jeg vilde!
Gud bevare Dem, De kunde komme på Slaveriet for Levetiden, gamle Asen! Hun slængte endnu en Kage hen til mig og bad mig næsten tænderskærende om at gå, Og jeg forlod hende. He, Mage til uefterretlig Kagekone skulde man aldrig have set!
GINA. Nej, hvad du kan finde på! EKDAL. He he! Og det fik de på sin tallerken? HJALMAR. Lige op i øjnene fik de det. EKDAL. Du, Gina, han sa' det lige op i øjnene på kammerherrerne. GINA. Nej, tænk, lige op i øjnene. HJALMAR. Ja, men jeg vil ikke ha', at der skal tales om det. Sligt fortæller man ikke. Det hele gik jo også af i al venskabelighed, naturligvis.
HEDVIG. Gav de dig noget nyt at skrive af, bedstefar? EKDAL. Hele pakken her. Vil du bare se. GINA. Det var jo bra'. HEDVIG. Og i lommen har du også en pakke. EKDAL Så? Snak; det er ikke noget. He he! De sover såmænd alle i hob. Og hun Selv har lagt sig i kurven. He he! HEDVIG. Er du viss på, at hun ikke fryser i den kurven, bedstefar? EKDAL. Kan du tænke sligt! Fryser? I alt det strå?
Jeg var næsten krænket. Var Pigen fra Forstanden! Tog hun mig for aldeles uerfaren! He, jeg skulde dog ved den levende . . . . Ingen skulde sige om mig, at jeg stod tilbage i dette Stykke. Det var dog Satan til Menneske! Galdt det bare at gå på, så . . . . Hun sad ganske rolig, og hun havde Øjnene fremdeles lukket; ingen af os talte.
Da Asber-ungdommen forstod det var bønnemøteflokken de møtte, satte de i at synge: „There’s a brand new pig in the parlor, There’s a brand new pig in the parlor, and he is Irish too.“ Men da stemte ogsaa Martin og Malinda og deres selskap i at synge: „Gud ske lov min sjæl er frelst og jeg synger allerhelst om forløsningen i Jesus underbar.
De inde i huset var saa optaget af sit, at de ikke lagde mærke til den smule støi jeg gjorde, og jeg hørte de var høirøstede. Det var først Jonas Ratjes sterke trompetrøst som sagde: «Aa gamle Hahn er ikke saa værst; men Hinken er og bliver en blodsuger alle sine dage. Han var saa sta som et muldyr.» «Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du og gaber og ved ikke ud eller ind. He, Hinken vil ikke.
Dagens Ord
Andre Ser