United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved siden av de midler han fik ind til menigheten gjennem disse mange „klubs“ skulde man nu gjøre et kast og faa ind saa mange penger at man kunde ha en klækkelig sum i kassen at dra av i fremtiden. Planen var nemlig at man den høst i september maaned skulde sælge mat ved „County-fairen“ inde i byen.
«Ja jeg har jo sagt det engang før da at jeg skulde ha en liten i høst, han var saa trist, og vi hadde det saa vondt. For at han skulde bli glad og være snil mot mig og han var det aa du kan ikke tro, hvor det var deilig. Jeg hadde løiet, men tænk at jeg trodde selv tilsidst, det var sandt næsten. Jeg syntes gud maatte la det bli slik, saa jeg slap at skuffe ham. Men det gjorde han altsaa ikke .
Se, derfor når til os, med grus og stilke, en efterslæt, mod hin, som hamp mod silke, en høst, som fås af træet ved at sparke det GULDSTAD. Det er den sorte the. Den fylder markedet. EN HERRE. Så taler Holberg om en thé de boeuf Den er visst ubekendt for nutidsganer.
I alle de sidste aarenes tristhet hadde Nordmarksturerne med Kalfatrus været de eneste stunderne, hun pustet ut. Helst saan vaar og høst, naar der var faa folk paa skogen, og hun og gutten sat og tidde og glodde i det baal, de hadde laget sig eller laa de og vaaset i sin egen forfærdelige pøbeljargon, som de ikke turde bruke hjemme av hensyn til morens følelser.
Kanske jeg er egoist i bund og grund, for hvergang jeg forsøkte at elske de andre, saa var mit eget jeg som en mur imellem os. Men gutten var min, han . Hadde jeg hat ham, da kunde jeg arbeidet aa hvor jeg skulde arbeidet . Jeg la planer. Jeg tænkte paa det nu i høst, jeg reiste nedover jeg hadde jo bestemt at bo i Bayern med ham isommer.
Det tunge og trofaste arbeide som gamlepresten som de nu kaldte ham hadde utført blev ikke nævnt i disse samtaler. Heller ikke blev det nævnt, at mange av menighetsfolkene selv hadde sparet op baade ti og tyve tusen i samme tidsrum. Sommeren gik, og høst og vinter kom og gik.
Med taarer i øinene takket hun for godt samvær og for alt han hadde gjort for hende. Hun fortalte ogsaa presten den overraskende nyhet, at hun allerede den høst tænkte at reise til en bibelskole og utdanne sig til missionær for senere at reise til Kina. Kvinderne samlet sig rundt Mrs.
Og egentlig var hun adskillig bedre tilmote nu, end hun hadde været i de fortvilede uker, da hun uavladelig ventet paa, at det skulde vise sig at være en feiltagelse . Hun trøstet sig med, at der blev vel en raad for hende som for saa mange andre. Sin utenlandsreise hadde hun jo snakket om helt siden sidste høst.
SVANHILD. Vi er børn af våren; bag den skal ikke komme nogen høst, da sangerfuglen tier i dit bryst og aldrig længes did, hvor den er båren. Bag den skal aldrig noget vinterdække slå linet over alle drømmes lig; vor kærlighed, den glade, sejerskække, skal sot ej tære på, ej ælde svække, dø skal den, som den leved, ung og rig! Og langt fra dig, hvad blev mig der vel livet!
»Jeg syntes, De hilste så dybt?« »Gjorde jeg det?« »He, gjorde De kanske ikke det?« sagde »Jomfruen«. »Det var da besynderligt! Det var også blot Dem, hun så på hele Tiden.« »Hvor kender De hende fra?« spurgte jeg. Han kendte hende egentlig ikke. Det skrev sig fra en Aften i Høst.