United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der stod »Jomfruen« og spurgte ligefrem, om jeg havde skrevet falsk. Han spurgte endog hurtigt og meget interesseret. Jeg ham, følte mig dybt krænket og svared ikke. »Ja, ja, Herregud, det kan hænde den bedstesagde han, forat trøste mig. Han troed fremdeles, at jeg havde skrevet falsk. »Hvad er det, som ja, ja Herregud kan hænde den bedstespurgte jeg. »At skrive falsk?

Elskov, Sorg, Minder og Længsel var med ét Slag som bortvejret, og uden at bryde sig om den Opmærksomhed, han rimeligvis vakte, gav han sig til at gaa saa hurtigt, som det var muligt, uden ligefrem at løbe.

Han havde vendt sig ona mod mit Vindu, da Manden spytted ned ham, og han havde ligefrem set efter, om også jeg skulde le deraf. Gud ved, om jeg nu traf ham, når jeg kom derned!

Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. , , misforstå mig ikke! Jeg mener ikke nu straks , men engang , senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette mindre svært, og da jeg nu engang er begyndt at tale åbenhjertigt og ligefrem med eder, lad mig sige jer ELINE. Herr ridder ! Men vær I fuldkommen rolig.

Jeg brugte ikke længer Klude om mine Hænder, når jeg skrev, og jeg kunde stirre ned i Gaden fra mine Vinduer i anden Etage, uden at blive svimmel. Det var bleven meget bedre med mig i alle Måder, og det begyndte ligefrem at forundre mig, at jeg ikke allerede havde fået min Allegori færdig. Jeg forstod ikke, hvordan det hang sammen.

Kortsagt, hun vilde intet blive for Øjet, knapt nok udholdelig at se . Hvad der interessered mig hos hende, var hendes underfulde Skamløshed, dette desperate Topmål af overlagt Synd, som hun havde begået. Hun sysselsatte mig virkelig altfor meget; min Hjærne var ligefrem udbulnet af denne sære Misdannelse af et Menneske. Og jeg skrev i samfulde to Timer i Træk mit Drama.

Det har jeg selv tænkt,“ svarede den unge Pige ligefrem, „og jeg har allerede spurgt ham, men han siger, at han er alt for optaget og ikke kan afse en eneste Aften.“

Men nu skalv jeg af Bevægelse og angred meget, at jeg havde været for fræk. Hvad om hun blev vred og gik bort fra mig? Hvad om jeg aldrig fik se hende igen? Å, det elendige Antræk, jeg havde ! Jeg vented fortvivlet Svaret. »De skal aldeles ikke sidde nede ved Dørensiger hun. Hun taler ligefrem ømt og siger akkurat disse Ord: De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren. Vi gik op.

De lo begge, det var virkelig for morsomt at se den Slags Sager i Davids Gemmer, han, der saa vel som de andre var afgjort Fritænker. „Le I kun!“ sagde David. „Jeg rejser aldrig uden de to Ting det er mit Pas og virker ligefrem magisk paa Spioner og Politi; det falder dem ikke ind, at jeg kan være Nihilist!“ Han lo og bed Traaden over med sine hvide Tænder.

Jeg tænkte efter det, standsed ligefrem op i Gaden og tænkte efter, men vidste ikke af et eneste stille Sted i hele Byen, hvor jeg kunde slå mig ned en Stund. Der blev ingen anden Udvej, jeg fik tilbage til Logihuset i Vaterland. Jeg krymped mig ved det, og jeg sagde hele Tiden til mig selv, at det gik ikke an, men jeg. gled dog fremad og nærmed mig stadig det forbudte Sted.