United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Andrey svarede, at han vidste det og var ham oprigtig taknemmelig derfor. „Farvel, Grigory Alexandrovitch!“ sagde han og trykkede varmt hans Haand. „Jeg ved ikke, hvornaar jeg igen faar Tid til at besøge dig!“ Der var et besynderligt Udtryk i Andreys Ansigt, som Svigerfaderen først senere forstod. Andrey gik ikke lige hjem; han havde først noget at besørge i Hovedkvarteret.

Den ene af dem spejdede ivrigt hen ad den mørke Gade og iagttog opmærksomt enhver, der kom inden for den mat brændende Lygtes Lyskreds. Denne unge Mand var Vatajko; den anden var Andrey, som for fjorten Dage siden var kommen til Byen og nu sammen med sin Ven boede i denne stille, beskedne Bydel. „Ser du endnu ingen?“ spurgte Andrey. „Nej!“ „Det er besynderligt!

HJALMAR. Blir han hjælpeløs? Ja, ja, tal nu ikke om det her. FRU SØRBY. Det nytter ikke at skjule det længer, gerne han end vil. Han blir blind. Blir han blind? Det var da besynderligt. Blir han blind, han også? GINA. Det blir jo mange. FRU SØRBY. Og en kan vel tænke sig, hvad det vil sige for en forretningsmand. , jeg skal prøve at bruge mine øjne for ham godt jeg kan.

Hverken nu eller nogen Sinde senere i hendes Liv, under de mange Aars bitre Lidelser og heltemodige Udholdenhed, kunde hun med Ord have forklaret den Forandring, der nu foregik i hendes Sjæl, og som fandt et højst besynderligt Udtryk i følgende Ord, udtalte med en lav, skælvende Stemme: „Jeg ser ikke noget særlig stort i det, Myrtov har gjort.“

Jeg standsed og lod hende komme foran mig igen, jeg kunde ikke i Øjeblikket videre, det hele forekom mig besynderligt. Jeg var i et pirreligt Lune, ærgerlig mig selv for Hændelsen med Blyanten og i høj Grad ophidset af al den Mad, jeg havde nydt tom Mave.

CATILINA. I templet har jeg vidst at slippe ind, har flere gange set og talt med hende. O, hvilken forskel mellem denne kvinde og min Aurelia. CURIUS. Du elsker begge engang? Nej, det kan jeg ej forstå. CATILINA. Besynderligt. Jeg fatter det ej selv. Og dog jeg elsker begge, som du siger. Men hvor forskellig er ej denne elskov!

Jeg træder frem fra Lygten og ser opad Huset. Da sker der noget besynderligt. Gardinerne bevæger sig højt oppe, et Øjeblik efter åbnes et Vindu, et Hoved stikker ud, og to sært seende Øjne hviler mig. Ylajali! sagde jeg halvhøjt, og jeg følte, at jeg blev rød. Hvorfor råbte hun ikke om Hjælp?

Jeg finder dette besynderligt, at jeg uvilkårlig sagtner mine Skridt; i dette Øjeblik er mine Tanker i god Orden, men jeg er meget ophidset, mine Nerver er optirrede af det sidste Måltid. Jeg går som sædvanligt lige forbi hende, kommer næsten til Porten og er i Færd med at træde indenfor. Da standser jeg. Jeg får med ét en Indskydelse.

Forat det dog ikke skulde se ud, som om hun viste mig Døren, sagde jeg: »Var han Militær Deres Farog samtidig gjorde jeg mig istand til at . Ja, han var Militær. Hvoraf vidste jeg det? Jeg vidste det ikke, det faldt mig bare ind. Det var besynderligt! Å, ja. Det var enkelte Steder, jeg kom, hvor jeg fik det med Anelser. He-he, det hørte med til mit Vanvid, det . . . .

Besynderligt!“ tænkte Andrey og gik forsigtigt videre saa lydløst, som det var muligt uden at røbe nogen Angst. Han lagde hurtigt sin Plan. Han vilde gaa forbi Rokhalskys, lige op til fjerde Etage for at læse Navnet paa dem, som boede der, saa vilde han gaa ned og ringe paa hos Rokhalsky, og hvis Politiet lukkede op, vilde han lade, som om han gik forkert, og spørge efter Familien ovenover.