United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Nej, nej, kære, det er vel så!« svared jeg og troed ham på hans Ord; der var jo ingen Grund for ham til at lyve i en så liden Sag; det forekom mig også, at hans blå Øjne stod næsten fugtige, da han undersøgte sine Lommer og ikke fandt noget. Jeg trak mig tilbage. »Undskyld, da!« sagde jeg; »det var bare en liden Knibe, jeg stod i.«
Og der var ingen av dem som visste, hvad det var for ham at sitte her hvad det var altsammen, som han nu hadde lagt bak sig, alt han hadde reist fra hjemme av smertelige kampe, hvadfor hindringer han hadde slitt sig igjennem, hvadfor baand, der hadde snørt ham ind. Og han følte en underlig, næsten hovmodig glæde ved alt, og han saa paa de to kvinder med mild medlidenhet.
Ved enkelte særlig sørgelige Nyheder kunde de to Venner ikke undlade at veksle et Par Ord; men forøvrigt fortsatte de i Tavshed deres Arbejde og beholdt deres Følelser for sig selv. Det gik nu langt raskere fra Haanden end før. Georgs Cifre blev mere tydelige, og Decifreringen foregik næsten uden Standsning. Efter de sørgelige Beretninger om Tab og Lidelser kom man til et lysere Tema.
Hun gik bort til ham og la sine hænder paa hans skuldre. Og hendes stemme var næsten jamrende, da hun talte: «Helge vennen min jeg maa jo reise, naar det er slik. Helge, Helge hvad skal vi gjøre?» «Jeg reiser,» sa han kort. Og han løftet hendes hænder fra sine skuldre trykket dem mot sine kinder. De stod litt slik. «Jamen jeg maa reise jeg og.
SIGURD. Sig ikke det; næsten kunde jeg fristes til at tro, du bød os hid til drikkegilde for at vække ufred. HJØRDIS. Det ligner dig Sigurd; nu er du vred fordi du ikke må gælde for den ypperste mand i laget! SIGURD. Altid har jeg agtet Gunnar højere end mig selv. THOROLF. Da kom Jøkul, din fader, til at bænkes langt nede; thi han måtte dog bukke under for Ørnulf. HJØRDIS. Det skal du ikke sige!
En kvinde ialfald jeg synes, en kvindes liv er meningsløst, naar hun ikke er nogens glæde. Men jeg har aldrig været det, bare til sorg for nogen den lille fattige glæden, jeg gav, kunde næsten hvilkensomhelst anden git, for de elsket mig jo bare, fordi de saa noget andet i mig, end det jeg var .
Og hun greb den næsten vildt, slap den ikke førend Alt under Graad og Krampelatter var udøst, bekjendt, fortalt. Kun i Omrids, Gentlemen, kan jeg give det igjen, som i Skilderier stedse, hvori Djævelskab er malt, det kun sees som lette Kredse, ind i Skyggen dunkelt flyttet, kun til nogle Streger knyttet, men som dog, beseet nøje, er en rædselfuld Gestalt.
«Ja der ser De, hvor praktisk saa, drik nu teen Deres, De som var saa tørst.» Hun opdaget i det samme, at alle Cescas lyse strømper hang til tørk derute og flyttet dem litt nervøst ind. Han spiste brød og drak te og forklarte: «Jo ser De jeg laa og tænkte paa igaar, til det blev næsten morgen. Saa sov jeg over mig og fik ikke tid at gaa indom latteriat.
Kalder du det hensynsfuldt, den maaten han har gaat frem paa, for at faa dig paa sit parti! Høfligheten hans du skulde vite du, hvad jeg har lidt som barn som voksen og under det. Naar han stod ret op og ned og saa høflig ut og ikke sa et ord og snakket han saa isende, skjærende koldt og høflig! Takke mig til næsten for mors skriken og skjælden og raseri. Aa!» «Gutten min!» «Aa ja Jenny.
I den Maaned, som fulgte efter hans Forflyttelse til Narva-Distriktet, lærte Andrey en Lykke at kende, som næsten taaler Sammenligning med en gengældt Kærligheds Lykke, den nemlig at arbejde sammen med den Kvinde, man elsker, paa et Værk, hvori man begge nedlægger det bedste, man har i sig selv.
Dagens Ord
Andre Ser