United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det fortærende raseri, hun hadde følt under deres plagerier, blev altid gjemt bak hendes haanlige, likegyldige smil. De faa ganger, hun hadde mistet selvbeherskelsen en eneste gang hadde hun hulket sig næsten bort av kval og forbitrelse hadde hun set dem triumfere.

Dette slattede, næsten ublufærdige Udtryk i mine Håndbage piner mig, volder mig Ubehag; jeg føler mig ved Synet af mine magre Fingre råt påvirket, jeg hader hele mit slunkne Legeme og gyser ved at bære det, føle det om mig. Herregud, om der bare blev en Ende det nu! Jeg vilde inderlig gærne .

Og du, Jack?“ Jack stod fremdeles ved rækverket og saa op mot fjeldet. Han svarte ikke paa Dales spørsmaal, men spurte pludselig: „Har nogen kikkerten?“ „Jeg har den,“ svarte Sir Ralph. „Ja, se da gjennem den, tilvenstre, næsten op paa toppen. Kan du se en fremspringende kant der, eller avsats?“ Jack talte fort og ivrig.

Med Fortvivlelse og Raseri i Hjertet og et vildt Haab om at kunne gøre det af med alle tre Modstandere, inden Politiet kom, sprængte Andrey ind imod dem; men han var alt for ophidset. Han fyrede næsten uden at tage Sigte, fuldstændig ligegyldig for, om han muligvis kunde træffe Boris. Hellere blive skudt af en Ven end falde for Bødlens Haand!

Det kvak ordentlig i Dick med det samme. Ved et rent tilfælde havde han flyttet sig lidt, saa han undgik at blive skoldet, hvad han uvægerlig vilde blevet, hvis straalen havde truffet ham. Han greb skruenøglen og aabnet sikkerhedsventilen; men han skjalv saa paa haanden, at der gik næsten et minut, før dampen buldret ud gjennem spildrøret.

Hun i herligt Selskab næsten al Europa gjennemstrøg, trængte til Jerusalem og Damask mod Østen frem, gjorde, da hun tog derfra, for at gjennemfare Vesten, Libanons Zenobia, Lady Stanhope, et Besøg.

Da vi sendte den en Kugle, hørtes det da og af Tonen i de spanske Skurkes Svar, hvad det var for vakkre Fugle. Men til Uheld fast laae Vi i et Havbliks Trylleringe; Brigantinen længer inde, drivende, ja næsten klods langsmed Land i af Os.

Aeroplanet sank og sank, indtil Dale ropte: „Hold dere fast, alle mand! Jeg tænker vi faar nogen ordentlige støt!“ Men advarselen hadde næsten været overflødig. De kom saa behændig ned at understellet bare ganske let kom i berøring med jorden og sendte stenene paa stranden rullende ned mot sjøen, mens aeroplanet kom til ro like ved træbeltet under fjeldet.

For Tania var Tanken om at skulle skilles fra Andrey før Tiden forfærdelig hver Dag, de havde tilbage sammen, var for hende en Skat, som, jo længere man nærmede sig Maalet, blev hende mere og mere dyrebar. Andrey derimod følte en saadan Adskillelse næsten som en Lettelse.

Gud glæde ham til Gengæld der, han er! . . . . Jeg sulted hårdt, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulde gøre af mig for min ublu Appetit. Jeg vred mig hid og did Bænken og lagde Brystet helt ned mine Knæ; jeg var næsten forstyrret. Da det blev mørkt, rusled jeg bort til Rådstuen Gud ved, hvordan jeg kom did og satte mig Kanten af Ballustraden.