Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 17. juni 2025
GINA. Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem alligevel. Å jeg synes jeg må dø af dette her! Hvad har jeg da gjort ham? Mor, du må få ham hjem igen! GINA. Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og se efter ham. Men så skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig det? Ja, jeg skal la' det være; når bare far kommer igen.
«Ja,» sa hun glad i stemmen og nikket. «Jeg liker det, jeg og.» «Og saa gik jeg nedover. Alt det ny og gamle om hinanden. Og springvand overalt, som rislet og randt og plasket. Jeg gik like ut til San Pietro; det var mørkt, da jeg kom dit, og jeg stod og saa paa de to fontænerne der. De springer vist hele natten her i byen?» «Hele natten næsten hvor man kommer, saa hører man springvand.
Men fristelsen til at gjøre det var næsten uimotstaaelig. De hørte nemlig ikke en lyd ovenfra. De visste bare at det vingede uhyre styrte efter dem. „Løp, Tony, fort som et lyn!“ ropte Dale igjen. De fór avsted; men det gik fortvilet smaat. Jo fortere de sprang, desto mere gled de. Og hele tiden den rædsomme skyggen oppe i luften.
Saa kom hun paa det første skolebal, høitidelig av glæde i en ny, hvit kjole med grønne blomster aa hun husket den. Den var næsten fotsid, moren hadde sydd den efter et gammelt engelsk billede. Og hun husket det barneballet.
Jeg begyndte at spise, blev mer og mer grådig efterhvert, slugte store Stykker, uden at tygge dem, gassed mig dyrisk ved hver Mundfuld. Jeg rev i Kødet som en Menneskeæder. Jomfruen kom igen hen til mig. »Vil De ikke have noget at drikke?« siger hun. Og hun luder sig lidt ned mod mig. Jeg så på hende; hun talte meget lavt, næsten undseligt; hun slog Øjnene ned.
De tok næsten andægtig paa det broderte undertøi, som Jenny sa, var kjøpt i Paris. Og de jublet over gaverne raasilke til sommerdragter og venetianske perlekjeder. De stod foran speilet og prøvet silken over skuldrene og halsbaandene paa haaret. Bare Kalfatrus spurte efter hendes billeder og lettet paa bliktromlen med lærrederne: «Aa mange har'u da, Jenny?» «Seksogtyve.
Der blev nok en Råd . . . . Således gik jeg og talte, indtil jeg næsten fik mig selv til at gæde af Rørelse. Bare ikke blive anholdt! Cisler? Var det måske et højere Fingerpeg? Hans Navn havde faldt mig ind uden Grund, og han boed så langt borte; men jeg vilde dog opsøge ham, gå sagte og hvile iblandt. Jeg kendte Stedet, jeg havde været der ofte, købt så mange Noder i de gode Dage.
Der er bare fem maaneder til og jeg kunde næsten ikke tro det selv først, men nu er det sikkert nok.
Hun længtes efter at være dernede hos ham. Det var saa langt borte saa længe siden alt. Ikke en uke . Og endda var det næsten, som hun hadde drømt det hele. Som hun aldrig hadde været borte herfra. Det var rart, hun hadde været der.
Gulvet han stod paa, gik op og ned, idet de humpet fremover stok og sten. Farten sagtnet dog litt efter litt, og aeroplanet blev staaende næsten side om side med det andet; ikke mer end en meter eller to mellem vingespidserne paa dem. „Hold øie med alt her, vil du Kerr?“ ropte Dale og sprang ned fra styrehuset. Det skal jeg nok, svarte ingeniøren. „Men dere tar vel endelig pistoler med?“
Dagens Ord
Andre Ser