United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi skal gaa hitut og lete efter det skal vi ikke det?» «Jo det skal vi.» «Tror du ikke, vi skal komme hitut igjen, Jenny min? Og vi skal staa saan som nu skal vi ikke?» Han tok hende ind til sig. «Jo hvorfor skulde vi ikke det da vennen min?» Med armene om hinanden gik de frem til bordet. Og tæt klynget sammen sat de og stirret ut over kampanjen.
„Nej, hvor kan du tro det?“ svarede Vennen. „Det vilde være rent umuligt; hun vilde jo bringe ham i den ene Forlegenhed efter den anden. Hun bor for sig selv i det Distrikt, hvor hun har sin Gerning.“ Georg tilføjede intet videre, men saa med et underligt Blik hvori der laa baade Ømhed og Sorg op paa sin Ven. Dette Blik forfulgte ofte Andrey; han kunde ikke forklare sig det.
Jeg vilde helst faa lov at skrive hjem, at jeg hadde forlovet mig. Og siden du tænker paa at reise hjem litt før mig om du vilde gaa op og hilse paa dem .» Jenny slog med hodet som hun vilde jage bort en ubehagelig følelse. Og hun sa: «Jeg skal gjøre, som du vil, vennen min kan du vel skjønne.» «Jeg liker det ikke selv, Jenny. Aa nei.
„Det gør mig oprigtig ondt, kære David!“ sagde han til Vennen ved sin Side, „at vi kun kan være saa kort Tid sammen, der er en Mængde Ting, som jeg gerne vilde tale med dig om.“ „Om en Maanedstid eller saa omtrent er jeg atter i St. Petersborg. Du er vel ikke allerede rejst til den Tid?“ „Næppe! Jeg maa jo først sætte mig ind i Forholdene. Meget har sikkert forandret sig.
Og for et saa ekstravagant Hoved som Georgs kan Venskabets Grænser sættes meget vidt; men alligevel var der noget i hans Blik og Stemme, der syntes at tyde paa en hel Del mere og gjorde Andrey bekymret for Vennen.
«For altsammen,» hulket hun. «Sæt dig saan.» Han laa paa knæ foran hende og et sekund sænket han panden mot hendes knæ. «Du maa ikke graate for mig, hører du? Tror du, jeg vilde ønske, jeg ikke hadde møtt dig? Kjæreste vennen min er der nogen, du har elsket, og du vilde ønske, det hadde aldrig været da har du ikke elsket allikevel det kan du tro mig er sandt.
Han følte sig i høj Grad ulykkelig; den skæbnesvangre Opdagelse, han havde gjort over for sig selv, vilde bringe ham i en hel anden Stilling til Vennen. Endelig skulde de hver sin Vej. „Jeg kommer op til dig i Morgen Formiddag,“ sagde Georg. „Jeg vilde gerne læse mine sidste Digte for dig.“ „Kan du ikke sende dem i Trykkeriet med det samme?“ spurgte Andrey.
Han fandt Vennen hjemme, begravet i sine Bøger og Manuskripter. I
«Aa men Jenny det er vanvid av dig dette » «Du faar mig ialfald aldrig fra det,» sa hun fort. «Jamen hvad vil du da gjøre, barn. Nei jeg kan ikke la dig faa lov til . Hvordan skal det gaa dig da? Liten, du kan da vite, du maa la mig faa hjælpe dig. Jenny, herregud » «Hysch da, kjære vennen min. Du ser jo, jeg tar det noksaa rolig.
Repins Gadedør havde næppe lukket sig bag de to Venner, førend Georg greb Andreys Arm og spurgte, hvad han saa syntes om Tania. Vennen svarede temmelig reserveret, at han syntes godt om hende; hans rolige Svar irriterede den begejstrede Georg, som dybt krænket fortsatte sin Vej i Tavshed.
Dagens Ord
Andre Ser