United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Jeg vil det saa gjerne,» hvisket hun ydmygt. «Ja, ja.» Han kysset hende. «Jeg vet at du Men jeg vet, at jeg maa ikke Aa tak, Jenny. Tak for alting. Aa Jenny, Jenny tak for at du holder av mig. Godnat du. Og tak og tak.» Taarerne randt kolde nedover hendes kinder, da hun laa i sin seng.
Det grundes kan ved illusionskrediten, ved langsigtsveksler på en evig rus, på permanents af aldren atten-nitten, og på umulighed af gigt og snus; det grundes kan på rosenrøde kinder, på klare øjne og på lange hår, på tryghed for, at aldrig sligt forsvinder, og at parykkens time aldrig slår.
Og han skammet sig, fordi han kunde føle noget slikt nu . Han tørket taarerne av sine vaate, hete kinder og tok sin hat paa bordet . Uten at det var avtalt, gik de forbi den restaurant, hvor de pleiet spise og hvor der altid var mange skandinaver. De blev ved at gaa utover i skumringen, mot Tiberen og over broen, ind i de gamle Borgo-kvarterer.
Og du og husker du den første morgenen? Du sa, alting var blit anderledes for dig, straks du kom ut. Saan som jeg var, da jeg kom hitned, du kunde ikke blit glad i mig dengangen, Jenny vel?» Hun strøk ned over hans kinder: «Men Helge gutten min det er jo det, som er den store forandringen at vi er blit glad i hinanden?
Hun gik bort til ham og la sine hænder paa hans skuldre. Og hendes stemme var næsten jamrende, da hun talte: «Helge vennen min jeg maa jo reise, naar det er slik. Helge, Helge hvad skal vi gjøre?» «Jeg reiser,» sa han kort. Og han løftet hendes hænder fra sine skuldre trykket dem mot sine kinder. De stod litt slik. «Jamen jeg maa reise jeg og.
Kjendte jeg mit Barn, mit bedste, havde jeg en Faders Hjerte, om jeg ej Narcissas Smerte her i Pintseliljen læste? om jeg ikke meer forstod hvorfor hun er uden Blod, paa hiint skarpe Purpurskjær, paa hiint sikkre Flammebilled, af den Fæstensring, som brødes kun af Døden, som den Dødes, som paa hendes Kinder spilled, paa den hede Draabe nær, som jeg angest saae paa Kinden I Fremtindren og Forsvinden?
Der du siger du har hjemme?» spurgte Han, men med en Stemme, som et Zittrende bevæger, mens en Blegnen paa hans Kinder over deres Rødmen rinder «Der? det lille hvide hist? Een Etage, med en Kvist?» «Netop det! Javist! javist!» svarte jeg saa fort jeg kunde, «Netop det, saasandt jeg lever!
Dagens Ord
Andre Ser