United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der er ikke den stund kort, at min hustru kan være mig foruden. GUDMUND. Hvorlunde lever eders søster kære? MARGIT. Jeg takker; hel vel. GUDMUND. Det blev sagt, hun skulde være hos eder. GUDMUND. Signe havde fordum vennesælt sind; hun kendte ej list eller rænke; når jeg kommer ihug hendes øjne blå, jeg guds engle tænke. Dog, mangt kan i syv års tid forgå.

Det er had og hævn, som forblinder dig, ellers vilde du skatte ham bedre. Som Sigurd skulde jeg været, da kunde jeg gjort dig livet lysteligit at bære. GUNNAR. Han er stærk af sind, og derhos stolt som du. GUNNAR. Aldrig! HJØRDIS. Ved list og svig blev jeg din hustru; det skal være glemt! Fem glædeløse år har jeg siddet her; glemt skal alt være fra den dag, da Sigurd ikke lever mere!

Nu vokser kampens larm; dens bulder blandes med døds-skrig og med brustne skjoldes brag. Mon alt han bløder? Mon han lever end? O, skøn er denne stund! Sig månen skjuler bag tykke tordenskyer i sin nedgang. Det vorder nat et øjeblik påny før dagen kommer; og med dagens komme er alting ude. Han forgår i mørket, som han i mørket leved. Skønne stund!

HJALMAR. Kære, lad os ikke tale om det. Min stakkers ulykkelige far lever naturligvis hjemme hos mig. Han har jo ingen anden i hele verden at holde sig til. Men dette her er knusende tungt for mig at tale om, ser du. Sig mig heller, hvorledes du har havt det der oppe værket. GREGERS. Dejlig ensomt har jeg havt det, havt god anledning til at gruble over mangt og meget.

RELLING. Hvorledes gik det til? HJALMAR. Å, hvad ved jeg ! GINA. Hun vilde skyde vildanden. RELLING. Vildanden? HJALMAR. Pistolen være gåt af. RELLING. Hm. Ja . EKDAL. Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel. HJALMAR. , Relling, hvorfor siger du ingen ting? RELLING. Kuglen er gåt ind i brystet. HJALMAR. Ja, men hun kommer sig da! RELLING. Du ser vel, at Hedvig ikke lever.

Jeg følger dig til alle skyggers land; det bånd, mig binder, vil jeg sønderskære. FURIA. Hvi famler du med dolken? CATILINA. Hun skal . FURIA. De store magter jubler ved dit forsæt! Se, Catilina, hist din hustru kommer. AURELIA. Hvor skal jeg finde ham! Hvor kan han færdes! Nævn ej dette navn! AURELIA. Du lever! Vig bort! Jeg lever ikke. AURELIA. O, hør mig, elskte !

De måtte skamme Dem! Nej, det havde jeg ikke troet om Dem! At De, som er ung, allerede mister Håret! . . . . Nu skal De værsågod fortælle mig, hvorledes De egentlig lever Deres Liv hen. Jeg er sikker , det er frygteligt! Men bare Sandhed, forstår De, ikke nogen Udflugter! Jeg skal nok forresten se det Dem, om de vil skjule noget. , fortæl nu

Bær mig over; sink ej båden; jag den rastløs frem mod den tause fyrstes rige, alle skyggers hjem. Tvedelt vejen går dernede! jeg skal vandre stum imod venstre Mod Elysium! O, hvor dette lyse billed fylder mig med gru! Det er hende selv! Aurelia, sig mig, lever du? Ja, jeg lever for at stilne dine smerters , lever for at lægge barmen mod dit bryst og . CATILINA. O, du lever!

Petersborg, og saa faar vi fuld Besked.“ „Følges vi ikke ad til St. Petersborg?“ „Nej,“ svarede David. „Jeg skal videre til Schweiz, og maa blive der i nogen Tid.“ „Véd Vennerne, at du kommer? Har du skrevet til dem?“ „Nej, det gør jeg aldrig, det er bedre at komme uventet. Hvorledes lever de?“ „Der er intet at fortælle!

Jack, 16 aar gammel, lever bare for lek og sport. Ikke sandt, din slyngel? Og her er Tony, 14 aar gammel. Han er slik en læsehest, at han alt vet mere end sin far.“ Nu kom bestyreren frem og hilste paa Sir Ralph, og blev præsentert for de andre, mens han lykønsket dem alle med den storartede flyvning.