United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Læg vel mærke til, min ædle jomfru, skulde jeg byde eder en skænk, der var eder fuldkommen værdig, så måtte det være en fyrstekrone. Det gælder at smede lænken færdig. Et højt buevindu i baggrunden; et mindre vindu i forgrunden til venstre. Flere døre på begge sider. Loftet støttes af tykke fritstående træstolper, der, ligesom væggene, er behængte med alleslags våbenstykker.
Hun stelte med Jenny, og hun klappet hendes magre, klamme hænder med sine tykke, varme. Og hun formante. Det var guds vilje, og det var kanske det bedste baade for gutten og for frøkenen.
Da jeg var kommet ned i Trappen, blev jeg med en Gang rasende på denne tykke, opsvulmede Kone, der fulgte mig i Hælene, forat få mig hurtigt væk, og jeg stod et Øjeblik stille, med Munden fuld af de værste Øgenavne, som jeg vilde slynge mod hende. Men jeg betænkte mig i Tide og taug, taug blot af Taknemmelighed mod den fremmede Mand, der gik bag hende og vilde kunne høre det.
Han gik tæt ind under det ene springvand og saa paa den tykke, hvite straale, som dreves opover som i hidsig trods og brøt sammen høit oppe, mørk mot luftens klarhet, sank tilbake i mørket, hvor vandet lyste hvitt igjen stirret, til et litet vindstøt tok i springvandssøilen og bøiet den utover mot ham.
Understellet hævet skroget 20 fot over jorden. Sir Ralph la ogsaa merke til at spidsen av baugen stak frem litt foran vingerne. Paa oversiden av gondolen, akkurat i forkant og mellem bæreflaterne, var en lav, klokkeformet kuppel. Det var styretaarnet, som var forsynet med smaa, tykke speilglasruter, forat man skulde ha fri utsigt til alle kanter.
Men Heggen der med den tykke, røde munden, han drømte ialfald neppe om et romantisk eventyr
I det hele dudde han jo ikke til at være sammen med folk og sletikke med saanne som disse. Se hvor tankeløst Jenny Winge nu tar om det tykke, uklare ølglasset med den mørkerøde vin de var en seværdighet for ham hans far hadde snakket om dem gjort ham opmerksom paa det glasset, hun hadde i haanden, piken paa Marstrands romerbillede i Kjøbenhavns museum.
Nu vokser kampens larm; dens bulder blandes med døds-skrig og med brustne skjoldes brag. Mon alt han bløder? Mon han lever end? O, skøn er denne stund! Sig månen skjuler bag tykke tordenskyer i sin nedgang. Det vorder nat et øjeblik påny før dagen kommer; og med dagens komme er alting ude. Han forgår i mørket, som han i mørket leved. Skønne stund!
Jeg blev liggende en Tid at se ind i Mørket, dette tykke Massemørke, som ingen Bund havde, og som jeg ikke kunde begribe. Min Tanke kunde ikke fatte det. Det var mig uden al Måde mørkt, og jeg følte dets Nærvær trykke mig. Jeg lukked Øjnene, gav mig til at synge halvhøjt og kasted mig frem og tilbage på Briksen, forat adsprede mig; men uden Nytte.
Disse Ungherrer, Bankmænd, Grosserere, Boulevardløver, som ikke engang slog Vrag på Sjømandskoner, tykke Kutorvets Marihøner, der kunde falde ned i det første det bedste Portrum for en Sejdel Øl! Hvilke Sirener!
Dagens Ord
Andre Ser