United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han kom til at tænke paa noget, han hadde læst japanerne likte ikke kameliaen, for dens blomster faldt av hele og friske som avhugne hoder . Jenny Winge var blit begravet længst borte paa kirkegaarden, nær ved kapellet. Det var i ytterkanten av en lysegrøn og tusenfrydspættet græsbakke, hvor der bare var nogen faa grave endda.
Da han første Gang paa en afsides liggende Plads ude i Skoven forsøgte, om den kunde staa for Skud, stejlede den lige ret op i Luften, men allerede ved det andet og tredje Skud gik det bedre, og efter en Uges Forløb var den fuldstændig rolig; kun et Skud affyret imellem dens Øren fik den til at skælve, men heller ikke mere.
Petersborg med dens velkendte Omgivelser og følte det, som om han først den foregaaende Dag var rejst derfra. Hans Hjerne arbejdede mere og mere intenst, og han travede hurtigere og hurtigere frem og tilbage i Værelset. En lydelig Banken afbrød ham pludselig i hans Drømmerier og kaldte ham tilbage til Virkeligheden.
Nu vokser kampens larm; dens bulder blandes med døds-skrig og med brustne skjoldes brag. Mon alt han bløder? Mon han lever end? O, skøn er denne stund! Sig månen skjuler bag tykke tordenskyer i sin nedgang. Det vorder nat et øjeblik påny før dagen kommer; og med dagens komme er alting ude. Han forgår i mørket, som han i mørket leved. Skønne stund!
Er det ej mere, hvad det fordum var: tyranners skræk, beskytter for den svage? Se, hvor i rødlig aftenglans det luer ved sidste blinket ifra vestens sol. Så flammer også Romas aftenrøde; dets frihed hylles ind i trældoms nat. Dog, på dets himmel snart en sol skal gløde; og for dens stråler svinder mulmet brat. COEPARIUS. Ja, du har ret; det vorder stedse værre.
Ikke saa at forstaa, at han sagde noget; men jeg mærket det jo alligevel. Han sad pal ved siden af maskinen sin og lyttet efter alle dens lyd. Han havde en skiftenøgle i haanden, og ret som det var var han borte i en møtrik baade her og der. Oljekanden stod paa bænken ved siden af ham.
Hører De! hver kveld, når solen daler, da kommer flyvende en liden fugl, se der , der kom den frem af løvets skjul véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den, som her på jord blev nægtet sangens gave, hun fik af Gud en liden fugl til ven for én kun skabt og for den enes have. Da gælder det, at fugl og ejer mødes, skal ej dens sang i fremmed have ødes.
Dage mange, aaretunge, aarelange, bort erindringsløse flydte, uden Spor, som Kjølvandsstriben, i en Masse sammengydte hine sjunkne Skyer liig, snigende sig sagtelig, have svalet Panden med kolden Alderdomsbegriben i dens øde Kjedsomhed, standset Blodet, tæmmet selve Utaalmodet, skabt det om til sløven Fred.
Tænker da med hvilken Fryd, med hvad liflig Hjertebanken, saa jeg hørte selv dens Lyd, med hvad Uro sød i Tanken, med hvad Slag i Pulsens Bølge, jeg hver Aften, som geleidet af usynligt, vinget Følge, der mig skyndte stedse frem, ilte ifra Værftet hjem, hvor jeg dagligen arbeided! Tænk det Øiekast, hvormed jeg i Døren overmaalte hele min Lyksalighed!
Han var gammeldags som sagt og hadde smak for huslig lykke og gav hende vel forlitet av elskov og ingenting av pryl » Jenny smilte trist: «Jaja Gunnar. Du vil nu ha det til det, at livet er saa forbandet let oversigtlig .» Heggen satte sig skrævs over en stol med armene rundt dens ryg. «Det er saa litet av sikkert, vi har at holde os til angaaende livet du, at det er noksaa oversigtlig.