United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pludselig er det som om hun besinder sig, som om hun synes at have gået for vidt; hun dækker sig atter til og rejser sig lidt op. Og forat skjule sin Forlegenhed med de åbne Klæder, giver hun sig atter til at tale om den Mængde affaldne Hår, der lå på mine Skuldre. »Hvor kan det være, at Håret falder så af Dem?« »Ved ikke!« »Å, De drikker naturligvis formeget, og kanske Fy, jeg vil ikke sige det!
Og der er ingen, som kan sige Dag og Time, på hvilken Ånden kommer over én; det må have sin Gang.« Min Værtinde gik. Men hendes Tillid til mig var vist meget rokket. Jeg sprang op og sled mig i Håret at Fortvivlelse, såsnart jeg var bleven alene. Nej, der blev virkelig ingen Redning for mig alligevel, ingen, ingen Redning! Min Hjærne var bankerot!
FALK. Du burde tie, og ingen uvedkommende indvie i det, som eders er LIND. Nå, det var rart; for dig, min medlogerende i huset, jeg skulde holdt min unge lykke skjult! Nej, nu, mit hode har fåt håret gult , FALK. Nu vil du gøre dig dit hode kruset? Ja, kære bedste ven, hvis det er meningen, så skynd dig blot og deklarer foreningen!
De hviler sig som om de vented på at skulle vækkes til en munter leg og ej til kamp, måske den aller sidste, de får at kæmpe her. Endnu på vagt? Du er vel træt? nu løser jeg dig af. MANLIUS. Sov heller selv. Den unge trænger til en kvægsom søvn; hans vilde lidenskaber behøver kræfter. Anderledes er det når håret gråner, blodet rinder mat og alderdommen tynger vore skuldre.
O, priset være Gud! O, han er god og kærlig dog, Vorherre! Se derhenne! Fra baggrunden kommer i det samme fru Halm, Anna, frøken Skære, Guldstad, Styver og Lind. Nu har vi prestens lige på minuttet. Hvor blev du af? Du synes så betuttet. SVANHILD. Lidt ondt i hodet; det går over snart. FRU HALM. Og endda går du her med håret bart?
Det skal nok bli' besørget. Ah, det kendes dog ligesom mere hjemligt. Og en sådan løs og ledig husdragt passer også bedre til min hele skikkelse. Synes ikke du det, Hedvig? HEDVIG. Jo, far! HJALMAR. Når jeg således slår halstørklædet ud i et par flagrende ender ; se her! Hvad? HEDVIG. Ja, det tar sig så godt ud til knebelsbarten og til det store krøllede håret.
De måtte skamme Dem! Nej, det havde jeg ikke troet om Dem! At De, som er så ung, allerede mister Håret! . . . . Nu skal De værsågod fortælle mig, hvorledes De egentlig lever Deres Liv hen. Jeg er sikker på, det er frygteligt! Men bare Sandhed, forstår De, ikke nogen Udflugter! Jeg skal nok forresten se det på Dem, om de vil skjule noget. Så, fortæl nu!«
Dagens Ord
Andre Ser