United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Se, derfor når til os, med grus og stilke, en efterslæt, mod hin, som hamp mod silke, en høst, som fås af træet ved at sparke det GULDSTAD. Det er den sorte the. Den fylder markedet. EN HERRE. taler Holberg om en thé de boeuf Den er visst ubekendt for nutidsganer.

Glade vi fylder bægret til randen, drikker hans pris! Saften, den røde, liflig lad gløde! Alle vi ynder vingudens drik! LENTULUS. Hold op med sang og lystighed! STATILIUS. Hvad nu? Er Catilina ej i eders følge? GABINIUS. Han var dog villig vel? COEPARIUS. Hvad har han svaret? Sig frem; fortæl os alt! CETHEGUS. Hel anderledes, end vi os tænkte, lød hans svar. GABINIUS. Nu da?

Det var som en Åre var sprunget i mig, det ene Ord følger efter det andet, ordner sig i Sammenhæng, danner sig til Situationer; Scene dynger sig Scene, Handlinger og Repliker vælder op i min Hjærne, og et underfuldt Behag griber mig. Jeg skriver som en besat og fylder den ene Side efter den anden, uden et Øjebliks Pause.

Hvor kan jeg andet end føle mig skuffet,“ udbrød han med Heftighed, „naar du selv indrømmer, at du længes efter at komme bort fra et Arbejde, som hidtil har gjort dig Glæde, naar jeg ser, at Tanken om at komme til at glimre mellem Spidsborgere og pyntede Marionetdukker fylder dig med Glæde naar jeg ser

FALK. Ja, rejs hjem igen jo før jo heller; kryb ind, før vinter, under torvetaget. Se, i det unge Norge er det daget; den kække fylking tusend stridsmænd tæller, og morgenvindens strømning fylder flaget. STRÅMAND. Og, unge mand, ifald jeg rejste hjem med alle mine, ja med alle dem, som var igår mit lille kongerige, har ikke mangt idag da vendt sig om?

Den anden ende blev anbragt direkte i «Styggen»s vandtanke, og ret som det var begyndte en væske at rinde. Dick lurte lidt paa dette, indtil det gik op for ham hvad det var; men da grebes hans skotske sjæl af en næsten hellig gysen: «Forlade min synd, det er jo den rene uforfalskede Highland wisky vi fylder paa tanken

GABINIUS. Ja visst; nu vil vi drikke, svire, nyde! Hvo véd, hvor længe det blir os forundt? COEPARIUS. Nej, lad os vente først det budskab, som af Lentulus og af Cethegus bringes. GABINIUS. Ej, lad dem bringe hvilket bud de vil! Der bringes vin; den prøver vi imens. Rask, brødre, stem nu i en lystig sang! Bacchus vi hylder! Glade vi fylder bægret til randen, drikker hans pris!

Nu gik det i flere Minutter aldeles udmærket. Replik efter Replik opstod fuldt færdig i mit Hoved, og jeg skrev uafbrudt. Jeg fylder den ene Side efter den anden, sætter afsted over Stok og Sten, klynker sagte af Henrykkelse over min gode Stemning og ved næsten ikke af mig selv. Den eneste Lyd, jeg hører i denne Stund, er min egen glade Klynken.

Dette, at den evigt spiller, evigt mæt af Glands sig runder, evigt fylder sig og triller, det er Under over Under, hvorpaa jeg forbauset grander, Kunstens Dyd, Naturens Feil, som at fængsle Lyden fast. Luftens Svale i sin Hast, Billedet i Kildens Speil. O, hvad sød vellystig Skræk! Angst for Vind og Solens Straale! Draaben, som ei meer kan taale! Fluen, som vil flyve væk!