United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg følte hendes Åndedrag lige op i mit Ansigt. »Ved De,« sagde jeg, »at . . . . Men nu må De ikke blive sint . . . . Da jeg gik tilsengs igåraftes, lagde jeg denne Arm tilrette for Dem . . . . således . . . . som om De lå i den . . . . og så sovned jeg ind . . . .« »Jaså? Det var vakkert!« Pause. »Men det måtte nu også være på Frastand, De kunde gøre sligt noget; for ellers . . . .«
Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad pokker var det nu som stak ham? «Assurere? Hm, hvorfor det?» «Joooo! Der hænder saa mangt, sagde kobben. Det kan da være godt for noget at assurere.» «Hm!» Atter en lang pause. Det var karakteristisk for situationen, at de ikke kunde se hverandre i øinene. Deres blik mødtes uvilkaarlig engang; men straks saa de til hver sin side.
»Jeg har fulgt Mama til en Familie, Mama skal være ude iaften.« »Jaså!« sagde jeg. Nu var vi uvilkårlig begyndt at gå. En Politibetjent står på Gadehjørnet og ser på os. »Men hvor går vi egentlig hen?« siger hun og standser. »Did, hvor De vil, bare did, hvor De vil.« »Uf, ja, men det er så kedeligt at bestemme det selv.« Pause.
Men det kan jeg nok ikke, jeg er meget, meget fattig.« Hun så på mig. »Er De det?« sagde hun. »Ja, jeg er det, desværre.« Pause. »Ja, Herregud, det er jeg også, det,« sagde hun med en frejdig Bevægelse med Hovedet. Hvert af hendes Ord berused mig, traf mig i Hjærtet som Vindråber. Hun henrykte mig med den Vane, hun havde at lægge sit Hoved lidt på Siden og lytte, når jeg sagde noget.
Men i hjernen hadde hun den samme besynderlige, delirerende rædselsfornemmelse. «Jeg hadde lyst at hilse paa dig,» sa Helge og satte sig i stolen ved siden av. «Det var pent av dig,» svarte Jenny. De tidde stille litt. «Du bor i Bergen nu,» sa hun saa. «Jeg saa, du hadde tat doktorgraden gratulerer!» «Tak.» Saa blev der en pause igjen.
«Oskar, er det kameraten din det,» spurte Jenny. «Ja dem bor i samre gaarden som vi dem.» Saa blev der litt pause. Jenny snakket igjen: «Er det ikke leit synes du, at vi ikke faar sne? Dere har jo den bakken nedmed Piperviken, som dere kan ake? Har du kjælke?» «Neimen jeg har sneskøiter ogsaa ski og » «Ja da vilde det nok være bra, der kom sne.» De var kommet op i Stortingsgaten.
Føreren satte et truende ansigt op og sa paa gebrokkent engelsk: „Papirer! Forstaar? Papirer!“ Saa gjorde han en pause, saa skarpt paa dem og tilføiet: „Skatten! Penge! Forstaar hvad?“ Tony sa ingenting, stod der bare blek og bestemt, mens Jack rystet paa hodet og svarte lavt men tydelig: „Forstaar ikke.“ Manden gjentok utaalmodig sine spørsmaal. Jack rystet fremdeles uforstaaende paa hodet.
«Ja for halvandet tusen. Det har vi jo snakket om saa mange gange før.» «Ja, men om vi sælger saa beholder vi jo jobben for dagløn.» «Og bliver andenmands slaver for resten af vort liv. Tak, men det bliver der ikke noget af.» «Hvorlænge kan du holde det gaaende? Et halvt aars tid?» «Ja til nød.» Atter pause. «Om vi assureret «Styggen», Dick. Ja mod totalforlis selvfølgelig.»
Sir Ralph gjorde en pause for at faa tændt en cigar, fortsatte saa med et lettelsens suk: „Gudskelov, nu er jeg snart ved slutten av denne lange historie. Da min far overgav mig disse papirer, stod saken med hensyn til „nøklerne“ slik, at først maatte man til en sjøby som heter Murkat ved Onam-bugten i Arabien. Den mand som her har „nøkkelen“, heter Laroche og driver handel der ved kysten.
Jeg havde intet Håb om at få Lov til at møde hende igen; jeg ønsked næsten et skarpt Nej, som kunde stive mig op og gøre mig ligeglad. »Jo.« sagde hun lavt, næsten uhørligt. »Hvornår?« »Jeg ved ikke.« Pause. »Vil De ikke være så snil at tage Sløret af bare et eneste Øjeblik,« sagde jeg, »så jeg får se, hvem jeg har talt med. Bare et Øjeblik. For jeg må da se, hvem jeg har talt med.« Pause.
Dagens Ord
Andre Ser