United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !


Herren kunde snart komme og hugge træet om og hvor vilde de da havne. Studentene Warnes og Skarping talte efterpaa. Student Skarping talte om Guds langmodighet imot folkene ogsaa i det aar som svandt, og Martin Warnes talte om opgjøret. „Kom, hjerte, ta dit regnebræt, skriv op dit livets dage. Se til om du kan sanse ret og tænke litt tilbake. Hvad har du gjort de mange aar du har i verden levet?

Jeg , som fuglen jeg blev opkaldt efter, mod vinden stige, skal jeg højden ; De er den luftning, jeg kan vugges ; ved Dem får først min vinge bærekræfter. Vær min, vær min, til De blir verdens eje, når løvet falder, skilles vore veje. Syng Deres sjælerigdom i mig ind, og jeg skal give digt for digt tilbage; kan De ældes under lampeskin, som træet gulner, uden kval og klage.

Barna sprang omkring og lekte, og ind iblandt maatte de rope til forældrene og spørre om forskjellig. „Var dette træ her da vi bodde her, papa,“ ropte Marie. „Ja, det træet plantet jeg som en bitte liten busk dagen efter du blev født,“ sa faren. Hun maatte bort og staa ved siden av træet, men hun fandt at det hadde vokset meget hurtigere end hun.

«Undres, om de fik kassen min i rette tid hjemmesa hun om en stund. «Ja sendte du den ikke den ellevte de har vel det.» «Forhaabentlig. Det var altid saa moro første juledagsmorgen at komme ind og se paa træet og presenterne i dagslys. Da jeg var unge altsaaHun lo litt. «Det er meget sne iaar, skriver de. Da er de vel opover idag barna.» «Ja » sa Heggen.

Han vidste godt, at det ikke var Skæret fra Træet, som gjorde hans Kind voksbleg, men en skærende Følelse af Jalousi, som i dette Øjeblik søndersled hans Bryst og i et Nu havde gjort ham klartseende over for sig selv.

Det lille træet ved den røde mur hadde smaa klare gulgrønne blader, som lyset skinnet igjennem, iaar som ifjor. Jenny la merke til skimmelen paa skraphandlerbodernes bordvægger hvor bløtt og lysende grønt den stod. Og sotflakerne nedover forretningsgaardenes murer var nogen steder saa dypsvarte, og nogensteder hadde de liksom en fin sølvhinde, der glinset, over sig. Hun saa op i luften.

Men hvad er der i Vejen med dig, Andrey!“ udbrød Helene i samme Øjeblik. „Du er jo bleg som et Lig!“ „Er jeg?“ stammede den tiltalte. „Det maa være det grønne Skær fra Træet derude.“