United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om jeg slumred eller våged, véd jeg ikke visst; tusend tanker jog hinanden uden ro og rist. Se, da lægger sig omkring mig mulm og skumring brat; og sin brede vinge sænker i min sjæl en nat, kun af lynblink gennemkrydset, mørk og rædselsfuld; og jeg ser mig i en hvælving, klam som gravens muld.
Langt nede saa han et øieblik en graa skygge. En vældig vandsprøit stod til veirs. Og sjøen la sig, rolig og øde som før. Dale satte kursen nedover og kredset om en stund dernede. Men intet var at se uten et forrevet stykke av en vinge. Slutnings-scenen er i spisesalen paa Girdlestone Hall. Sir Ralph halter endnu efter saaret av bombesplinten; men han har reist sig for at holde tale.
Neppe var dette sagt før kanonen hostet en haard, advarende lyd. Og bomben grov et gapende hul i jorden like ved monoplanets vinge. Og saa, idet den sprang, fór en søile av jord og smaasten høit op i luften og faldt som en regn paa platformdækket.
Se, det er smukt; lad denne dag en mærkedag Dem være; lad farten gå for egne vingers flugt, så får det enten briste eller bære. Papirets digtning hører pulten til, og kun den levende er livets eje; kun den har færdselsret på højdens veje; men vælg nu mellem begge den De vil. KOR. Jeg spiler min vinge, hejser mit sejl, suser som ørn over livssjøens spejl; agter går mågernes skare.
Jeg må, som fuglen jeg blev opkaldt efter, mod vinden stige, skal jeg højden nå; De er den luftning, jeg kan vugges på; ved Dem får først min vinge bærekræfter. Vær min, vær min, til De blir verdens eje, når løvet falder, skilles vore veje. Syng Deres sjælerigdom i mig ind, og jeg skal give digt for digt tilbage; så kan De ældes under lampeskin, som træet gulner, uden kval og klage.
Lang og slunken subbet hun stilfærdig omkring paa nogenslags filtskor; altid saa hun like bekymret ut i sit lange gule hesteansigt, hvorover haaret laa graastripet og slet strøket bort i en pudsig liten vinge over hvert øre.
Da, som om, for at staae bi Englands og Alverdens Fiende, Satan havde af sin Vinge hviftet med en enkelt Fjer, Havets Perlemoderskjær sortned af en Briis just der hvor den Slaveskibspirat vilde ind ad Bajens Gat. Og da Brisen netop strakte sig saalangt dens Ræer rakte, havde vi den Skam og Spe, Lykke med dens Puds at see. Men hvad skulde ikke skee?
Gav I mig end fri, det vilde kun lidet både mig. FRU INGER. Din vinge er ikke stækket, længer end du selv vil. ELINE. Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved at være, hvad I var, så vil også jeg FRU INGER. Nok derom. Hør mig videre. At drage fra Østråt vil neppe være dig meget imod. ELINE. Kan hænde, min moder!
Dagens Ord
Andre Ser