United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Slank og lys i det stramme staalgraa hun virket saa dameagtig, fin og tilknappet, kjølig og stilfuld . Og han vilde ikke tro, det han selv hadde tænkt . «Var det forresten ikke en avtale, at du skulde ut til frøken Schulin ieftermiddag og se sakerne hendes

Fra vort kontor går aldrig noget ud! FALK. Ja, svigt mig også du ; jeg har endda en trofast bror, som ikke falder fra. "Et hjertes saga" venter jeg fra Lind, hvis elskov er for fin for havets vind, som ofrer landsmænds sjæle for sin kærlighed, sligt viser følelsen i al dens herlighed! FRU HALM. Herr Falk, nu er mit tålmods rest til ende.

PETTERSEN. Ja, De får gøre da. EKDAL. Ved det nok, hm! Tak, Pettersen-far! Gammel god ven. Tak. JENSEN. Hører han også til kantorfolkene? PETTERSEN. Nej, han er bare en, som skriver udenom, når de har det nødig. Men han har såmænd vær't en fin fyr i sin tid, gamle Ekdal. JENSEN. Ja, han ud som noget af hvert. PETTERSEN. Ja da; han har vær't løjtnant, kan De tænke.

En, som man sier om til sig selv herregud, la mig se hende lykkelig, for hun fortjener det for hun er ren og skjøn og varm og fin og begavet og god. Saa man kan be, gud, gi hende alt, jeg ikke fik. Jeg synes, det er en lykke, lille Jenny, at jeg kan be slik for dig . Nei det er ikke noget at bli ræd for, liten

Dale mente ogsaa at dette var høist sandsynlig. Men nu var de kommet saa nær øen at de maatte tænke paa landingen. Stranden syntes at maatte være det eneste sted hvor det gik an at lande; men de var enige om at det ikke netop vilde bli nogen fin landingsplads. I langsom glideflugt nærmet de sig stranden i den hensigt at lande paralelt med sjøen, og saa nær trærne som mulig.

Giv hende et par pund til om du kanMen Dick svaret ikke. Der fik være grænser. Der gik en time. Fremdeles drev Dick kjedel og maskine til det aller yderste, og fremdeles syntes avstanden mellem «Styggen» og skøiten at holde sig uforandret. Saa sprang hoveddamprøret. Ikke voldsomt. Men just i bændet ved paaslipningsventilen piblet der ud en fin kvas glohed dampstraale.

Den kan være fin. Men jeg skal sige dig, ikke alle årgangene er lige fine; det kommer alt an , hvor meget solskin druerne har fåt. GINA. Nej, du ved da også al tingen, du, Ekdal. EKDAL. Og det gav de sig til at disputere om? HJALMAR. De vilde prøve det; men fik de den besked, at det var ligedan med kammerherrer. Af dem var heller ikke alle årgange lige fine blev der sagt.

Jorden er liten allikevel,“ sa Sir Ralph smilende, „idetmindste naar vi ser den fra slik en høide.“ „Seks tusen fot,“ ropte Dale. Sir Ralph saa ned og fik øie paa en fin taake som svævet som et slør mellem dem og jorden. Det syntes at vokse og brede sig utover. I

Lad de andre anstrænge sig. Der går de fyrene fra det ene madhus til det andet og æder og drikker dag ud og dag ind. Lad dem saa værs'go' gøre nytte for al den gode mad, de får. GINA. Men det sa' du da vel ikke? ; de fik såmænd høre noget af hvert. EKDAL. Og det var til kammerherrerne selv! HJALMAR. Det er ikke frit for det. EKDAL. Tokayervin, du? Det er en fin vin, det.

Denne støjende Færdsel overalt oplived mig straks, og jeg begyndte at føle mig mer og mer tilfreds. Intet var fjærnere fra min Tanke end blot at en Morgentur i frisk Luft. Hvad kom Luften mine Lunger ved? Jeg var stærk som en Rise og kunde standse en Vogn med min Skulder. En fin, sælsom Stemning, Følelsen af den lyse Ligegladhed, havde bemægtiget sig mig.