United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvis De virkelig tror at vi skulde være slike idioter, at vi som andre fluer gaar like ind i edderkoppens væv, saa maa De ikke ha store tanker om os. Vi staar bare her og spilder vor kostbare tid.“ „Saa begge være rigtig dumme mænd,“ erklærte tyskeren. „Naar ulykken komme, det blive eders egen feil.“ „Slubbert!“ det var det eneste indlæg Dale gav i denne samtale.

snart jeg hørte hans Stemme, var det som en Vind fejed gennem mit Hoved, jeg lod Sko være Sko, og det forekom mig allerede, at den forvirrede Sindsstemning, jeg just havde oplevet, skrev sig fra en længst svunden Tid, kanske et År eller to tilbage, og var småt i Færd med at udviskes af min Erindring. Jeg satte mig til at se den gamle. Hvad angik han mig, denne lille Mand?

Den første Sne var netop falden, og for enhver Nordbo er denne Begivenhed en Fest. Gader, Gyder, Tage, Huse alt var dækket af et skinnende hvidt Tæppe, funklende i Solens Skær. Luften var frisk og klar, nogle enkelte Kaner gled rask forbi, Menneskene, som sad i dem, saa straalende og fornøjede ud, stolte over at være de første til at byde Vinteren velkommen.

Utlændinger var de nu sikkert. De to unge piker stanset borte i gaten foran en stængt butik. Straks efter gik de videre. Helge overveiet, om han skulde si «Please» eller «Bitte» eller «Scusi» eller likefrem forsøksvis blaffe ut «Undskyld» det kunde være leven, hvis de var norske. Pikerne bøiet om et hjørne. Helge var tæt efter og samlet mot til at tiltale dem.

Det var, som on hun pludselig fra Barn var bleven modnet til Kvinde, de moderlige Instinkter rørte sig i hendes fine Pigesjæl, og denne unge Mand, som hun aldrig havde set, forekom hende at være hendes eget Barn, som grusomme Fjender ubarmhjertigt havde revet fra hende.

FALK. Nej, jeg har hørt, at det skal være farligt. STYVER. Ja død og pine! FALK. Ja, men blot for storfolk. Det farligt er for alle slags kontorfolk. Du kan vel tænke dig, hvor det forminsker hver udsigt for mig, dersom chefen tror, jeg har en pegasus som går og vrinsker i arbejdstiden i et sligt kontor. Du véd, fra "revisionen" og til "kirken" man ynder ikke vingehestens virken.

Den vilde farve hans væsen og farves av det. Den vilde styre hans liv og styres av det skifte farve og form med det, men aldrig slettes ut. Hver time paa dagen i al denne tid var den anderledes og altid var den der, og slik vilde det altid være.

Men maaskee nybrudt Iisflag, dækt med Sne, reen og ny, stormforslagen ifra Polen, vender frisken Brud mod Solen? Eller mon det være kan nye Haves Fraadebelte, Grændsebølger, som fremvælte fra atlantisk Ocean? Eller mon det skulde være falske Svaners Linjehære?

De skulde køre med Vogn til en af de nærmeste Stationer og rejse derfra David kunde imidlertid tage med Toget og være der for at advare dem, hvis ogsaa der skulde vise sig at være Ugler i Mosen.

GUNNAR. Du kommer med ret og skel; har svenden flængt, får manden flikke. Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den sags skyld, og kan bøder gøre det, skal vi snart forliges. SIGURD. Det mener jeg med. Ørnulf vil være rimelig. Det du gubbe; skulde du værdsætte hende som det bør sig, da vilde ikke alt mit gods forslå! ØRNULF. Jeg skal rette mig efter lov og vedtægt, det kan du lide .