United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJØRDIS. Sigurd! Så lad Gunnar kalde hid. KARLEN. Gunnar red ud for at samle sine grander; thi Kåre bonde vil HJØRDIS. Godt, godt, det ved jeg; gå da! DAGNY. Ud for ikke at træffe Sigurd. Det bliver vel til det at vi må skilles, det skjønner jeg nok; men nu at stedes til møde med ham, nej, nej, det kan jeg ikke. Hm; det er tungt at dø, men stundom er det dog værre at leve!
Saa begyndte han pludselig med stigende Heftighed at tale om hendes Rejse til Moskva. Tania gjorde sig den største Umage for at være rolig og svarede stille uden at se op fra sit Sytøj; om tre Dage skulde hun rejse, hun vilde saa nødigt skilles fra ham i Uvenskab.
Han tænkte ogsaa paa sit arbeide i Glenfield menighet og hvor tungt det nu vilde bli at skilles med menigheten. Da han kom dit var menigheten forholdsvis liten; nu var den vokset sig stor og sterk i det utvortes og besat ogsaa noget litet av aandelig kraft; endskjønt han ofte forgjæves hadde speidet efter den frugt som ordets forkyndelse skulde bære.
De var snart efter ved det Sted, hvor de skulde skilles. Georg gik, Andrey tog et Par Skridt, men standsede saa for at tænde en Cigar. Nu, da han saa Mandens Ansigt, var enhver Tvivl forsvunden, i
Saa traadte hun pludselig helt tæt hen til ham, greb hans Haand og sagde med en sagte, lidenskabelig Stemme, medens hendes Øjne glødede i Mørket: „Jeg maa se dig forinden men ikke her, ikke i Dag hjemme hos os selv! Kom, hører du! Jeg kan ikke skilles saaledes fra dig!“ „Ja, jeg skal komme!“ hviskede han tilbage, og uden at sige et Ord mere var hun forsvunden ud af Stuen.
Processen hviler på en paragraf, som siger: konen skal sin husbond følge. Dens ord er klare, det kan ingen dølge FRØKEN SKÆRE. Ja så; men hvor blir da forliget af? STRÅMAND. Hun lyde må en lov, som kom fra oven Ja det går an! FRU HALM. Ja visst! FRØKEN SKÆRE. Så skilles trætten. På fru Halms opfordring sætter damerne sig om bordet.
Og dog, havde jeg vidst det jeg nu ved, da tør jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er så stærk en magt. Nu vel, Sigurd, et usaligt spil har skilt os ad i lange år; nu er knuden løst; de tider, som kommer, skal give os vederlag. Det kan ej ske; vi må jo skilles igen. HJØRDIS. Det må vi ikke.
Lad lykken synke, gå i graven våd; vor kærlighed skal dog, Gud være priset, nå sejersfrelst iland ifra forliset! FALK. O, jeg forstår dig! Men at skilles så! Just nu, den fagre verden står os åben, her, midt i våren, under himmel blå, den samme dag vor unge pagt fik dåben! SVANHILD. Just derfor må vi. Efter denne stund vort jubeltog går nedad bakke kun!
Hvad har jeg gjort? Er der noget, hvormed jeg har krænket dig, hvorfor siger du det saa ikke rent ud, som du plejede at gøre? Og hvis du ikke kan, hvorfor skal vi saa pine hinanden? Hvorfor ikke skilles som Venner og gaa hver sin Vej?“ Hendes Stemme var, efterhaanden som hun talte, bleven blød og sørgmodig. „Ja, gid jeg kunde, Tania!
FALK. Nej, den har plads for to, min fremtids båd! Vi skilles ikke. Svanhild, har De mod, så følges vi i kampen fod for fod! SVANHILD. Vi følges?
Dagens Ord
Andre Ser