United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
I Landskabsmaleriet taaler han Sammenligning med store Mestere; men i at male Blomster og Frugter har han aldeles ingen Sideordnet. Det Matte og Peltsagtige ved Frugterne, det Glindsende ved Blomsterne, det Gjennemsigtige ved Dugdraaberne, den livlige Bevægelse, han vidste at give sine Insekter Alt er henrykkende i hans Malerier.» »Allgemeines Künstlerlexicon, cfr. Pierers Encyklopäd. Worterbuch.»
BJØRN. Det lød for mig, som om hun sagde: "næsten tror jeg, han alt har været for længe på Østråt". FRU INGER. Og ridderen? Hvor er han? BJØRN. Jeg tænker, han er inde på sit kammer i portfløjen. FRU INGER. Det er godt. Jeg har færdigt, hvad jeg agter at give ham med. Gå ind til ham og sig, at jeg venter ham her i salen.
Han vilde saa gerne have, at de to skulde blive Venner, og vilde derfor give dem Lejlighed til en lang, uforstyrret Samtale; selv nøjedes han med i Frastand at betragte den unge Pige, medens han dog hurtig saa bort, naar han mødte Andreys let drillende Blik. Da Klokken manglede et Kvarter i tolv henad den Tid, hvor man er mest „usikker“ brød Andrey og Georg op og forlod Advokatens Hus.
Da at jage ham væk som en hund; jage ham væk med spot, med hån, med foragt; gøre det kundbart over hele landet, at Nils Lykke forgæves havde prøvet at bejle sig ind på Østråt ! Jeg siger eder, jeg kunde give ti år af mit liv for at få opleve en slig stund. OLAF SKAKTAVL. Hånden på hjertet, Inger Gyldenløve, det er altså eders hensigt med ham? FRU INGER. Det og intet andet, så sandt Gud lever!
Mandens Blik irritered mig, og jeg beslutted mig til at give ham en Irettesættelse, inden jeg forlod ham. Jeg trak på Skuldrene og sagde: »Min gode Mand, De har lagt Dem til den stygge Uvane at glo en Mand på Knæerne, når han giver Dem en Krones Penge.« Han lagde Hovedet helt tilbage mod Muren og spærred Munden op.
Gud give, jeg aldrig havde truffet dig!“ sagde han med næppe hørlig Stemme og blev endnu en Skygge blegere. „Men hvorfor? Hvad er
Ak ja,“ tilføjede hun tankefuldt, med et Suk „af hvilke Tilfældigheder afhænger dog ikke vor Skæbne; nu maa vi se at faa fat paa David, for at han kan gaa rundt til vore Folk og give dem Besked. Vi er lige ved Davids Hus, kender du Stedet igen?“ „Nej, jeg har ikke Begreb om, hvor vi er,“ svarede Andrey.
Var der altså igen Formaliteter at gennemgå! tænkte jeg bange. Jeg kom ind i et stort Rum nedenunder, hvor tredive eller firti Mennesker sad, alle husvilde. Og en for en blev de råbt op af Protokollen, en for en fik de en Billet til Mad. Jourhavende sagde stadig væk til Konstablen ved sin Side: »Fik han en Billet? Ja, glem ikke at give dem Billetter. De ser ud til at trænge et Måltid.«
Altså imorgen . . . . Men jeg forstod godt, at hun ikke troed mig, uagtet hun ikke sagde et Ord, og jeg græd af Fortvivlelse over, at denne lille Gadetøs ikke vilde tro mig. Endnu engang råbte jeg hende tilbage, rev hurtigt min Frakke op og vilde give hende min Vest. Jeg skal holde dig skadesløs, sagde jeg, vent blot et Øjeblik . . . . Og jeg havde ingen Vest. Hvor kunde jeg også lede efter den!
SIGURD. For en fuldtro ven kan ingen mand gøre formeget. ØRNULF. Give dit halve gods og eje! Tag det hele, begge mine skibe, alt hvad der er mit, og lad mig fare med dig til Island som den fattigste mand i dit følge; hvad jeg giver, kan jeg vinde ind igen; men øver du hærværk mod Gunnar, så bliver jeg aldrig glad mere. Nu, Ørnulf, hvad svarer du? Uhæderligt var det, om jeg tog din eiendom!
Dagens Ord
Andre Ser