United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
I hin tid alt var drengen vild, ustyrlig; dog, sjeldne gaver var hos ham at spore; hans sind var højt, hans mod urokkeligt. LENTULUS. Jeg tror at finde ham ret beredvillig. Iaftes mødte jeg ham dybt forstemt. Han ruger over hemmelige anslag; et dristigt mål han havde længst i sigte. STATILIUS. Ja, konsulatet har han længe søgt.
Hvad kræves? Ej andet, end en mand med mod og fasthed, som går i spidsen NOGLE. Nævn os slig en mand! LENTULUS. Og hvis jeg nævner ham, og han står frem, vil I så kåre ham til eders fører? NOGLE. Ja, vi vil kåre ham! ANDRE. Ja, ja; det vil vi! STATILIUS. Så nævn ham, ven! LENTULUS. Hvad om det var mig selv? GABINIUS. Dig selv? COEPARIUS. Du, Lentulus ! Du vil os føre? LENTULUS. Jeg vil.
Hvad enden bliver, véd jeg ikke selv. CETHEGUS. Ej! aldrig falder det mig ind at tænke på enden. Øjeblikket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stikker ud og lader: det hele gå sin egen skæve gang. LENTULUS. Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke så ligegyldig at imødese den dag, da intet mer vi har tilovers, og ingen fordring fyldestgøres kan. STATILIUS. Og aldrig glimt af udsigt til det bedre!
CATILINA. Ja, det er sandt; jeg var en rædsel for den gode; dog, så usel var jeg aldrig end, som I! LENTULUS. Tæm tungen nu! Vi tåler ej din spot. FLERE. Nej, nej, vi vil ej Så? I fejgheds yngel, I vover end at ville noget, I? LENTULUS. Ah, ned med ham! MANGE STEMMER. Ja, ned med Catilina! CATILINA. Stød til! I vover ej?
LENTULUS. Det kommer os ej ved; det var ej derfor vi om hende talte. Men hør mig, Catilina! Tænk dig om. Du søgte konsulatet. Al din velfærd hang i den ene skøre håbets tråd; nu er den brusten; nu er alt forbi. "Selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved." CETHEGUS. Ryst slige tanker af; de nytter ej.
COEPARIUS. Skal vi for andres frihed eller lykke vel sætte livet på et terningkast? HELE SKAREN. Selv vil vi sejrens frugter! CATILINA. Usle slægt! Er I en afkom af de store fædre? At dynge skændsel over fædrenavnet er eders vis at værne om dets glans! LENTULUS. Du vover os at håne, du, som længst et skrækkebilled var
Dog, det er sandt: en levevis som vor CETHEGUS. O, ti med sligt! LENTULUS. Mit sidste arvestykke blev denne morgen mig for gæld berøvet. CETHEGUS. Nu væk med sorg og klager! Følg mig, venner! I lystigt drikkelag vi drukner dem! COEPARIUS. Ja, ja; det vil vi! Kom, I glade brødre! LENTULUS. Vent lidt; hist ser jeg gamle Manlius; jeg tænker han, som vanligt, søger os.
Nu er det ude med mit vilde liv; før dagen gryr har staden jeg forladt. LENTULUS. Hvad siger du? CETHEGUS. Du rejse vil herfra? CATILINA. I denne nat, ledsaget af min hustru, farvel for livet jeg og Roma tager. I Galliens dale grunder jeg et hjem; den mark, jeg rydder, skal ernære mig. CETHEGUS. Du vil forlade staden, Catilina? CATILINA. Jeg vil; jeg må! Her tynges jeg af skændsel.
CATILINA. Din tid er kostbar; førend dagen gryr du frygte kan et angreb Hør mig, ven! Du spøger vel? Det kan ej være muligt CATILINA. Vort anslag er forrådt, som jeg har sagt dig. Læg nu din kløgt og dygtighed for dagen. LENTULUS. Forrådt? Da ve os alle! Fejge usling! Nu skælver du; og du vil styrte mig ; du tror dig kaldet til en herskers stilling? LENTULUS. Tilgiv mig, Catilina!
LENTULUS. Han viste fra sig alle vore tilbud; om vore anslag vil han intet høre. STATILIUS. Er dette sandhed? COEPARIUS. Hvorfor vil han ikke? LENTULUS. Han vil ej, kort og godt. Han svigter os; forlader vennerne, forlader staden. STATILIUS. Forlader, siger du? CETHEGUS. Han drager bort i denne nat. Nu, dadles kan han ej; hans grund var gyldig LENTULUS. Fejghed var hans grund!
Dagens Ord
Andre Ser