United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJØRDIS. Sigurd! Så lad Gunnar kalde hid. KARLEN. Gunnar red ud for at samle sine grander; thi Kåre bonde vil HJØRDIS. Godt, godt, det ved jeg; gå da! DAGNY. Ud for ikke at træffe Sigurd. Det bliver vel til det at vi må skilles, det skjønner jeg nok; men nu at stedes til møde med ham, nej, nej, det kan jeg ikke. Hm; det er tungt at dø, men stundom er det dog værre at leve!
SIGURD. Mig tykkes at så er billigt; du får gøre som hun siger. DAGNY. Ilde vil det tykkes dine grander på Island, når arveøllet skal drikkes over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet. Til at følge dine sønner har du tid nok. ØRNULF. Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste kvadet på kævle!
Tænk dig, Margit, hvor godt vi skal leve sammen som grander. Så drager vi på gæsteri til hinanden, og så sidder vi, så lang dagen er, hver med sin hustru på skødet, og drikker og snakker sammen om løst og fast. BENGT. Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gudmund vil se lidt umildt til mig, når jeg favner dig; men sligt forvinder han snart, kan jeg tro. BENGT. Så hid med det!
Såsnart Dagny, din hustru, havde båret bud om Kåre bonde, så tog jeg min hest og red til mine grander for at søge hjælp mod ham. Nu?
Dagens Ord
Andre Ser