United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Først den sidste aften skrev hun til Gert Gram: Kjære ven. Jeg har tat en bestemmelse, som jeg er ræd vil gjøre dig vondt, men du maa ikke bli sint paa mig. Jeg er saa træt og nervøs, vet selv at jeg var urimelig og ubehagelig mot dig, da du var hernede, og det vil jeg saa nødig. Derfor vil jeg ikke træffe dig, før det er overstaat og jeg er normal igjen.
Hun vilde nok gi det ordentlig stel. Eller adoptere det» hun lo. «Man adopterer jo sommetider saanne barn. Du vet, jeg kunde kalde mig fru Winge og blaase i hvad folk tænker » «Du er altsaa fast bestemt paa som du skrev at avbryte enhver forbindelse med vedkommende mand?» «Ja,» sa hun haardt. « Det er ikke ham, som jeg var forlovet med,» føiet hun til om en stund.
Med andre ord, så var det frøken Skære, min kæreste, som hun blev senere hen, for dengang var hun FALK. Ret og slet din kære . Det var en selsom tid; min jus jeg glemte; min pen jeg spidsed ej, nej, jeg den stemte . og når den i konceptpapiret rev, det klang som melodi til hvad jeg skrev; omsider expederte jeg et brev til hende hun FALK. Hvis kæreste du blev.
«Ja dere kunstnere har det godt.» Fru Gram sukket. «Men jeg skjønner ikke, hvordan Helge kunde faa arbeidet noget jeg synes, han skrev aldrig andet end at han hadde fartet hit og dit i kampanjen med Dem jeg .» «Aa aa,» sa Jenny. Det var saa besynderlig pinlig at høre om det dernedefra i fru Grams mund. «Kandidat Gram var svært flittig, synes jeg. En fridag maa man da ha av og til .» «Ja.
Han hadde tilbudt at sende hende sine bøker, og der kom en hel kasse av dem, og blomster og konfekt til jul. Hver uke skrev han lange breve om løst og fast, med utklip av norske aviser. Til hendes fødselsdag i januar kom han op selv og var i to dage, efterlot etpar av julens nye norske bøker. Men like efter hans sidste besøk blev hun syk.
Men det var ingen gammel Josef, og Maria var ingen jordfremmed himmelbrud . Det var en kraftig middelaldrende haandverksmand og hans unge kone, og barnet var deres begges lyst og glæde . Om kvelden skrev hun til Gert Gram. Et langt brev, ømt og bedrøvet men det var et farvel for bestandig. Dagen efter løste hun billet direkte til Florens.
Ordene bare viste hende, de forstod allikevel ikke hinanden. Hun følte det, naar de talte sammen; naar de skrev, blev det saa pinende tydelig. Endda der var væsensslegtskap mellem dem. Hvorfor kunde de da ikke harmonere allikevel.
Ikke noget Pærevæv! siger jeg, ingen Stivnakkethed her! Og jeg skriver løs på mit Drama, skriver ned alt, som falder mig ind, blot forat blive hurtigt færdig og komme afsted. Jeg vilde indbilde mig selv, at jeg havde et nyt stort Øjeblik, jeg løj mig fuld, bedrog mig åbenlyst og skrev væk, som om jeg ikke behøved at søge efter Ordene.
Jenny sat tankefuld en stund. «Jeg trodde, hun bare tænkte paa sit arbeide nu,» sa hun. «Heggen fortalte, hun hadde gjort færdig det store billedet med porten, og det var svært godt, sa han, og hun holdt paa med nogen flere ting. Saa giftet hun sig altsaa ganske pludselig. Jeg vet ikke, om de hadde været forlovet nogen stund jeg End du da Jenny du skrev, du holdt paa med et nyt billede?»
Men hun orket det altsaa ikke mere . En dag fik hun brev fra ham, og han skrev blandt andet, at hun endelig maatte raadføre sig med en læge . Samme aften skrev hun et kort brev til Gunnar Heggen at hun ventet et barn i februar og om han kunde skaffe hende adressen paa et stille sted i Tyskland, hvor hun kunde være, til det var over. Heggen svarte med omgaaende post: Kjære Jenny.
Dagens Ord
Andre Ser