United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg syntes det var saa urimelig Borghild og Helga har bodd hjemme og faat alt av papa og han har holdt dem i utlandet, mens jeg har spinket og gnugget mig igjennem for det vesle efter mama, helt fra jeg blev myndig, for jeg vilde ikke ta mot en øre av papa efter det han sa mig, da jeg slog op med løitnant Kaasen, og der blev denne snakken om Hans og mig.
Kan du ikke forstaa . Før, saa længe jeg bare syntes, din mor var urimelig og ja simpel jeg kunde late som ingenting overfor hende . Men nu du skulde ikke sagt det Helge selv om du tar feil . Jeg kan ikke gaa ditop mere skal jeg ha det at gruble over om hun har et skin av ret jeg blir usikker, jeg vet, jeg kan ikke møte hende jeg kommer til at bli som en der er skyldig »
Først den sidste aften skrev hun til Gert Gram: Kjære ven. Jeg har tat en bestemmelse, som jeg er ræd vil gjøre dig vondt, men du maa ikke bli sint paa mig. Jeg er saa træt og nervøs, vet selv at jeg var urimelig og ubehagelig mot dig, da du var hernede, og det vil jeg saa nødig. Derfor vil jeg ikke træffe dig, før det er overstaat og jeg er normal igjen.
GREGERS. Ja, en rigtig urimelig flink hund; en slig en, som går til bunds efter vildænder, når de dukker under og bider sig fast i tang og tarre nede i mudderet. HJALMAR. Nej, ved du hvad, Gregers, dette her skønner jeg ikke et ord af. GREGERS. Å nej, der er sagtens ikke rar mening i det heller. Men imorgen tidlig altså så flytter jeg ind. Godnat, fru Ekdal. GINA. Godnat, herr Werle.
HJALMAR. Og skulde jeg være urimelig en gang imellem, så herre gud husk på, at jeg er en mand, som bestonnes af sorgernes hær. Nå! Giv mig fløjten. HJALMAR. Tak! Sådan, ja. Med fløjten i hånd, og med jer to omkring mig å! Det er dog hjemmet. Og det siger jeg: her er godt at være. Hys, Ekdal, jeg tror der kommer nogen. Se så igen! Om forladelse GREGERS. er det ikke her, fotograf Ekdal bor?
«Aa saanne lokaler er vel noksaa like overalt,» sa Jenny. «De er kjendt i Paris?» «Nei, jeg bare tænkte .» Han blev pludselig urimelig irritert. Saan liten kunstnerindepike, som naturligvis boltret sig rundt i verden efter eget forgodtbefindende vorherre maa vite forresten, hvor de fik penger fra til det.
Du skriver, at du vil gjerne engang senere, naar gutten er blevet lidt større, at jeg skal komme og besøge dig og se vort barn. Vort barn det er en saa urimelig tanke. Ved du, hvad jeg stadig maa tænke paa?
Da jeg var gut, hadde vi en barnepike, som het Jenny, og hende taalte jeg ikke. Siden har jeg altid syntes, det var et stygt og simpelt navn jeg syntes, det var saa urimelig, at De skulde hete Jenny. Og nu synes jeg, det er saa nydelig, saa blond likesom kan De ikke høre, det er aldeles lyseblond i lyden! Jenny en mørk en kan ikke hete det ikke frøken Jahrmann for eksempel.
Dagens Ord
Andre Ser