United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Å barnet, barnet! På havsens bund . Jo, jo, hun må leve! Å, gud velsigne dig, Relling, bare et øjeblik, bare så længe til jeg kan få sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af hende hele tiden! RELLING. Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun døde på stedet. HJALMAR. Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og så krøb hun forskræmt ind på loftet og døde i kærlighed for mig.
Gå ikke ifra mig! Se på barnet, Ekdal! Se på barnet! HJALMAR. Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg må ud; væk fra alt dette! Han går fra os, mor! Han går fra os! Han kommer aldrig mere igen! GINA. Bare ikke græd, Hedvig. Far kommer nok igen. Nej, nej, han kommer aldrig hjem til os mere. GREGERS. Tror De, jeg vilde alt til det bedste, fru Ekdal?
Hvi gjorde du mig dette! GINA. Hys, hys, du må ikke anmasse dig så fælt. Vi havde vel ikke ret til at beholde hende, kan jeg tro. Molvik. Barnet er ikke dødt; det sover. RELLING. Sludder. Der ligger hun så stiv og stille. Den sidder så fast, så fast. GINA. Nej, nej, Relling, bræk ikke fingrene hendes; la' pigstolen sidde. HJALMAR. Hun skal få den med sig. GINA. Ja, la' hende det.
Jeg visste ikke selv, hvad det var, jeg visste bare, jeg orket ikke høre dig si slik jeg visste, jeg kunde ikke la det ske det var, som det gjaldt mit eget liv . Og du snakket om barnet det gjorde saa vanvittig ondt at du hadde lidt saan, og jeg kunde ikke hjælpe og ja, jeg visste det ikke da, men det var vist det og, at jeg vilde, du skulde holde av mig . Og jeg forstod det alt, Jenny, den grænsesløse kjærlighet og det forfærdelige savn for slik holder jeg jo netop av dig.
Pas du på; du skal se, gavebrevet er bare en begyndelse. Fru Sørby har altid havt så meget tilovers for Hedvig; og nu har hun jo magt til at gøre for barnet, hvad det så skal være. De kan ta' hende fra mig, hvad tid og time de lyster. GREGERS. Aldrig i verden går Hedvig fra dig. HJALMAR. Vær du ikke så viss på det.
Men Barnet tror, at jeg blot vil holde Løjer med hende og fjærner sig straks, uden at sige et Ord. Denne stumme Tålsomhed var mig for stor; havde hun skældt mig ud, vilde det kommet belejligere; Smærten greb mig, og jeg råbte hende tilbage. Jeg ejer ikke en Øre, sagde jeg, men jeg skal huske dig siden, måske imorgen. Hvad hedder du? Ja, det var et pent Navn, jeg skulde ikke glemme det.
Kom ind til mig! GINA. Så er hun i det lille kammerset sit da. Nej, her er hun heller ikke. GINA. Ja, du vilde jo ikke vide af hende nogen steds i huset. HJALMAR. Å gid hun bare snart vilde komme hjem, så jeg rigtig kan få sagt hende . Nu skal alt bli' godt, Gregers; for nu tror jeg nok, vi kan begynde livet om igen. Jeg vidste det; gennem barnet vilde oprettelsen ske. Far! Er du der!
Hun opgav samtidig sin adresse, men bad ham ikke komme før til vaaren da var lillegut blit stor og pen. Nu kunde nok bare hans mor se, at han var deilig. Da hun var oppe igjen, skrev hun et længere brev. Den dag, barnet var blit begravet, skrev hun igjen og meldte i faa ord dets død.
Det var hun for kry til at vise. Men naar moren fik samvittighetsnag overfor barnet og nervøst og pludselig overfaldt hende med ømhet og omsorg, tidde hun kold og avvisende. Og hun tidde, da moren sa, hun skulde kalde Berner far og ivrig forklarte, hvor glad han var i Jenny. Om nætterne forsøkte hun at snakke til sin egen, rigtige far som før lidenskabelig forsøkte hun at holde ham ilive.
Men jeg hadde ikke hjerte til at negte hende noget. Du hadde det saa trist, Jenny, og jeg saa nok, du savnet moro og glæde . Jeg var viss paa, at baade du og papa vilde gi mig ret, naar jeg lot barnet more sig, mens hun kunde.» Fru Berner sukket. «Stakkars mine smaapiker slit og arbeide, det er jo det som venter dem. Hvad skal det bli til, Jenny, hvis dere til og med blir syke for mig.
Dagens Ord
Andre Ser