United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Når I nu kommer fra kirken og har røgtet eders øvrige ærender, så rider I hid igen og tager del i laget. I kan da lære min søster at kende. KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at søge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gælder Gudmund Alfsøn, eders frænde. Min frænde? Hvor vil I søge ham? KNUT. Hans gård ligger jo bag næsset, på den anden side af fjorden.
Det var en ganske fortræffelig Begyndelse til noget af hvert. Så gav jeg mig til at søge efter et bestemt Spørgsmål, jeg kunde behandle, en Mand, en Ting at kaste mig over, og jeg kunde ikke finde noget.
Såsnart Dagny, din hustru, havde båret bud om Kåre bonde, så tog jeg min hest og red til mine grander for at søge hjælp mod ham. Nu?
Med et brændende Ønske om at forlænge disse dyrebare og dog saa vemodige Minutter traadte hun ind i en Port, som for at søge Ly mod Regnen Pludselig fo’r der en Idé igennem hendes Hoved. Hun saa hen paa Boris og begyndte med Skaftet af sin Paraply at banke paa Døren, som en Dame, der ved, at hun bliver ventet og ikke vil ringe.
Kom, alle mand, se, her går vejen! DAGNY. Sigurd, Sigurd, den ufærd må du hindre! Kåre bonde, hvor er han? SIGURD. Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde! ØRNULF. Ha, ha, lad ham det, så får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det samme; siden vil jeg søge Kåre.
Først er det nu denne brydsomme retskaffenhedsfeberen; og så det, som værre er, altid går De og ørsker i tilbedelses-delirium; altid skal De ha' noget at beundre udenfor Deres egne grejer. GREGERS. Ja udenfor mit eget må jeg visselig søge det. RELLING. Men De tar så skammelig fejl af de store vidunderfluerne, som De tror at se og høre omkring Dem.
Nu var der udsigt til at faa betale gammel gjæld, hvis lykken var med; saa fik heller natteroen gaa fløiten. Det var ikke den første nattesøvn man var gaaet glip af. Bare der havde været et lidet fingerpeg om hvad Ratje havde fore; men foreløbig var det hele jevngodt med at søge efter en synaal i et høilæs.
Ikke noget Pærevæv! siger jeg, ingen Stivnakkethed her! Og jeg skriver løs på mit Drama, skriver ned alt, som falder mig ind, blot forat blive hurtigt færdig og komme afsted. Jeg vilde indbilde mig selv, at jeg havde et nyt stort Øjeblik, jeg løj mig fuld, bedrog mig åbenlyst og skrev væk, som om jeg ikke behøved at søge efter Ordene.
Da thingdagene var tilende, sad jeg i boden og drak sammen med mine herredsmænd, og så kom kvinderanet på tale; hånlige ord måtte jeg høre, fordi jeg lod den tort sidde uhævnet på mig så lang en tid. Da blev jeg vred, svor at fare til Norge, søge Gunnar og kræve bod eller hævn for ranet og aldrig fare hjem til Island igen før jeg havde vidst at fremme min sag.
GINA. Men kunde du da ikke for en dags tid eller to slå dig ned i dagligstuen? Der havde du alt dit for dig selv. HJALMAR. Aldrig indenfor disse mure! GINA. Nå, men nede hos Relling og Molvik da? HJALMAR. Nævn ikke de menneskers navn! Jeg er færdig at miste appetiten bare jeg tænker på dem. Å nej, jeg får nok ud i stormen og snékavet, gå fra hus til hus og søge efter ly for far og mig.
Dagens Ord
Andre Ser