United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men oppe i Højden sused den evige Sang, Vejrets Lyd, den fjærne, toneløse Summen, som aldrig tier. Jeg lytted længe til dette endeløse, syge Sus, at det begyndte at forvirre mig; det var visselig Symfonierne fra de rullende Verdner over mig, Stjærner, der intonered en Sang . . . . »Det er Fan hellersagde jeg og lo højt, forat stive mig op; »det er Natuglerne, som tuder i Kana'an

Det tar tid, ser du. Og skal du ikke tro det er forfængelighed, som driver mig. Jeg arbejder visselig ikke for min egen skyld. Å nej, det er livsopgaven, som står for mig nat og dag. GREGERS. Hvilken livsopgave da? HJALMAR. Glemmer du gubben med sølvhåret? GREGERS. Din stakkers far; ja, men hvad kan du egentlig gøre for ham?

EGIL. Der foran den sorte hest! Fader, fader! Nu er Hjørdis visselig død! ØRNULF. Det er vel , Gunnar; og hende havde jeg mere at hævne end dig. Dyrt blev mødet for os begge; der er min hånd; fred og forsoning! GUNNAR. Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!

Hopkins, Dales chauffeur, var en alvorlig, uforstyrrelig ung mand. Han var fortrolig med Dale, ogsaa med hans kjørefart, som visselig ikke var saa let at bli fortrolig med. Dale var anset for at være en av de første automobilkjørere i England. Hans begreper om tempoet var merkværdige. Han var ikke tilfreds med almindelig tøf-tøf-kjøring. I

Når jeg havde fået den, var den min, og der var visselig ikke Nød der, hvor den kom fra. Jeg måtte jo dog tage imod den, når den udtrykkelig blev sendt til mig; der var ingen Mening i at lade Bybudet beholde den. Heller ikke gik det an at sende tilbage en helt anden Tikrone, end den, jeg havde fået. der var intet at gøre ved det.

Det er sandt, ja,“ svarte Sir Ralph. „Men det som forvirrer mig, er dissenøklernevore. „Giv agt paa solopgangendet lyder visselig poetisk nok. Men jeg skulde ønsket det hadde været en litt mere praktisk nøkkel! Hvorfra, f.

Havde jeg tidligere fundet, hvad jeg søgte, havde jeg truffet en kvinde, stolt, ædel og højsindet som I, da var visselig min vej blevet en hel anden. Kan hænde, at jeg da i dette øjeblik, havde stået ved eders side som talsmand for alle de forurettede i Norges rige.

ELINE. Hvis er, da ræddes jeg for at tyde eders ord. FRU INGER. Der er intet at ræddes for, ifald du ikke vil mistyde dem. Det er visselig ikke min agt at tvinge dig. Efter eget tykke skal du vælge og råde selv i denne sag. Ulveflokken fulgte hende i sporet; det gjaldt liv eller død; og hun kasted sine små bagud efter sig, en for en, for at vinde tid og frelse sig selv. FRU INGER Eventyr!

Først er det nu denne brydsomme retskaffenhedsfeberen; og det, som værre er, altid går De og ørsker i tilbedelses-delirium; altid skal De ha' noget at beundre udenfor Deres egne grejer. GREGERS. Ja udenfor mit eget jeg visselig søge det. RELLING. Men De tar skammelig fejl af de store vidunderfluerne, som De tror at se og høre omkring Dem.

HJØRDIS. Ulven der lige ved; den rører sig ikke; den ser mig med to røde øjne! Det er min fylgje, Sigurd! Tre gange har den vist sig for mig; det betyder at jeg visselig skal inat! SIGURD. Hjørdis, Hjørdis! HJØRDIS. Der sank den i jorden! Ja, ja, nu har den varslet mig. SIGURD. Du er syg; kom og ind! HJØRDIS. Nej, her vil jeg vente; jeg har ikke lang tid igen!