United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ikke på nogen . I véd det bedst, Olaf Skaktavl! Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig set tilforn. NILS LYKKE. Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet mod eders venner. FRU INGER. Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig.
NOGLE AF BØNDERNE. Vi går alligevel, fru Inger! MANGE FLERE. Ja, ja; vi går alligevel! Hvad véd I ringe mænd af almuen om landets sager? Hvor kan I tage jer for at dømme om sligt? I får se at tåle tryk og tyngsler en stund endnu. Det kan vel ikke gå jer for nær, når I betænker, at selv os, herreslægterne, bydes der ikke bedre kår nutildags. Bær alle våben ind i salen igen.
Inde i Rokhalskys Entré var der posteret fire Soldater, som havde faaet Ordre til at anholde enhver, der maatte komme. De havde hørt Andreys forsigtige Trin og ventede kun paa, at han skulde ringe, for at kaste sig over ham. Da han imidlertid tøvede med at ringe, frygtede de, at han skulde gaa igen og saaledes undslippe dem, og besluttede derfor at optræde angrebsvis.
Hans Pauli Pettersen var en Bondestudent på Kvisten i en fem Etages Gård, altså var Hans Pauli Pettersen en fattig Mand. Men havde han en Krone, så vilde han ikke spare den. Jeg vilde få den lige så sikkert, som jeg havde den i Hånden. Og jeg gik og glæded mig til denne Krone den hele Vej og følte mig vis på at få den. Da jeg kom til Gadedøren, var den stængt, og jeg måtte ringe på.
Men hvis Menneskemængden derimod kun skulde være ringe, skulde de sammensvorne spredes paa forskellige Steder, idet Andrey med sine ti Mand dannede en Slags Avantgarde. Det blev da hans Opgave at standse Processionen paa dens Vej og give de andre Tid til at indfinde sig paa Kamppladsen. „Se saa!“ sagde Andrey. „Nu er det Tid at gaa hen og hente Vaabnene. Klokken er halv otte.“
Ved skændig list har Ørnulf fremmet sin hævn; i åben strid vilde han ikke gå mod os, lod som han var forligeligt sindet, og falder så over vort værgeløse barn! Ha, jeg så mere grant end I; jeg tænkte nok, at Ørnulf var ond og underfundig; vel havde jeg årsag til at ægge dig mod ham og al hans falske æt. Det havde du! Ringe er min hævn at regne mod Ørnulfs udåd.
Hvisked saa til Mary Ann: «Skynd dig, Kjære, hvad du kan! Baaden ligger alt paa Vandet. Før vi række Kirkelandet kunde det alt sammen ringe.» Derpaa vendt til mig: «Min Ven, følg os eller bliv igjen. Men for Os Vi maae afsted. Thi fra Herrens Huus histover, hvorfra Kaldelsen nys lød, altid vi tilbagebringe til vor syge Sorg, der sover i Naturens milde Skjød, himmelsk og balsamisk Fred.»
Den, jeg vil vælge, må ikke finde sig i at sidde i ringe kår; ingen hæder må tykkes hende så høj, at hun jo higer efter den; i viking må hun villig følge mig; hærklæder må hun bære; hun må ægge mig til strid og ikke blinke med øjnene, der sværdene lyner; thi er hun ræd av sind, da times mig liden hæder". Ej sandt, så talte Sigurd? Det gjorde han men Ha, du mener at ?
Vore kår var ringe, fattigt vort bo; men rigt var håbet i mit bryst herinde. MARGIT. Kan være; men al den lov og pris, jeg hørte, det blev til min lykkes forlis. Du måtte bort til de fremmede lande; men alle dine kvæder graved sig ind dybt i mit hjerte, dybt i mit sind, og sløred med tanker min pande.
Tænk efter selv; han er en kraftig mand, med tiden må han stifte lidt familje; jeg forudsætter han har bedste vilje; men midlerne , min ven ? "Byg ej på sand", så siger skriften. Tingen var en anden, hvis offeret FALK. Ja, det er ikke ringe, det véd jeg nok. STRÅMAND. Ja se, det hjælper manden! Når offeret man villig er at bringe, og rigeligt FALK. Han villig er som få. STRÅMAND. Han?
Dagens Ord
Andre Ser