United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !


Farvel, Sigurd! SIGURD. Farvel igen og lykke til værket! Til holmgang imorgen? Hvem vil falde? Det er aften; månen ses fra og til mellem mørke, sønderrevne uvejrsskyer. Hans mænd graver ved haugen, nogle lyser med tyrifakler. Der sidder han endnu. SIGURD. Du har ret; det er for tidligt; lad ham heller sidde med sig selv.

Jeg har stævnet hid til Helgeland for at søge Gunnar herse og kræve ransbøder for Hjørdis. Gunnar! Og Hjørdis, hvor er de at finde? ØRNULF. Hjemme Gunnars gård, tænker jeg. SIGURD. Og den ligger ? ØRNULF. Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det? Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede fra Island sammen.

SIGURD. Hvad er der hændt med dig? HJØRDIS. Hvad der er hændt? Det ved jeg ikke; men sandt var det, du sagde idag, at Gunnar og Dagny stod mellem os; bort fra dem og fra livet vi; da kan vi blive sammen! SIGURD. Vi? Ha, du mener ! Jeg blev hjemløs i verden fra den dag du tog en anden til viv. Ilde handled du dengang!

Her i viken ligger mine to langskibe med alt det gods, jeg har vundet i viking; der findes mange kostelige kongegaver, kister med gode våben og andet ypperligt løsøre; tag du det ene skib, vælg det du tykkes bedst om, det skal være dit med alt hvad som findes ombord, lad det være bod for Hjørdis og lad Gunnar fare med fred. ØRNULF. Brave Sigurd, det vil du gøre for Gunnar!

Men nu den sag med Gunnar, sig mig, Ørnulf, tænker du at drive den stærkt, af al formue, både med godt og ondt? ØRNULF. Det jeg gøre. Hør til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg tilthings og der var mange hæderlige mænd tilstede.

Men vær du tryg, jeg skal dølge den for alles øjne, og aldrig skal jeg røbe, hvad du her har sagt mig. THOROLF . Alt er rede til gildefærden! DAGNY. Kom da, Sigurd, du ædle, djærve kæmpe! SIGURD. Rolig, Dagny, rolig! I din makt står det nu, om færden skal endes med fred eller mandefald! Udgangsdøren er i baggrunden; mindre døre sidevæggene.

HJØRDIS. Ulven der lige ved; den rører sig ikke; den ser mig med to røde øjne! Det er min fylgje, Sigurd! Tre gange har den vist sig for mig; det betyder at jeg visselig skal inat! SIGURD. Hjørdis, Hjørdis! HJØRDIS. Der sank den i jorden! Ja, ja, nu har den varslet mig. SIGURD. Du er syg; kom og ind! HJØRDIS. Nej, her vil jeg vente; jeg har ikke lang tid igen!

Ha, det vidste jeg nok! Men er også freden ude mellem os; thi hør nu mit ord, Gunnar herse, du har fældet Thorolf, min hustrus frænde, og derfor stævner jeg dig til holmgang imorgen såsnart solen rinder! Til holmgang ! Mig! Du skemter, Sigurd! SIGURD. Til holmgang er du lovligt stævnet; det blir et brikkespil liv og død; en af os falde! Ha, jeg skønner det vel.

HJØRDIS. Å, ikke stort; lad os tale om andre ting. DAGNY. Nej visst ikke. Hjørdis sig mig ! DAGNY. Sigurd og Gunnar. HJØRDIS. De hilste os med høviske lader, satte sig hos bænken, og megen skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig hustruer der øen.

Da måtte jeg tie og aldrig hvile før jeg havde fået dig fældet. Godt, Hjørdis; det vidste jeg vel. Men kan ej ske! SIGURD. Det ske; selv har du nu kastet tærning om Gunnars liv og mit! Se ; nu spirer den sæd du har sået! Hvad går dig imod? GUNNAR. Sigurd, er det dig! Hvad der går mig imod? Ikke andet, end jeg vel måtte vente.