United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og da jeg nu har talt åbenhjertigt med eder, lad også I enhver mistro fare. FRU INGER. I véd det da allerede? NILS LYKKE. Tilfulde. Det er ham jeg søger. Altså dog som Olaf Skaktavl sagde. Nu går jeg for at føre ham til eder. Hun henter ham! Ja, virkelig, hun henter ham! Dysten er halvvejs vunden. let havde jeg ikke tænkt, det skulde . Hun sidder dybt i det med urostifterne.

Flasken, der rummer en gådefuld saft ? En dråbe deraf i min uvens bæger, sagtelig sygner hans livsenskraft, og intet i verden ham hjælper og læger. GUDMUND. Margit, er du der? Hvi går du alene? Jeg har søgt dig overalt. MARGIT. Derinde er lummert, herude svalt. Ser du, hvorlunde de tåger hvide sagtelig hen over myren glide? GUDMUND. Nu?

NILS STENSSØN. Ja, det er netop knuden. NILS LYKKE. feltfod? Hm! NILS STENSSØN. Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at se fru Inger Gyldenløve, som der går stort et ry af. Det være en herlig kvinde. Ikke sandt? Det eneste, jeg ikke kan finde mig i, er, at hun forbandet nødig vil slå løs. NILS LYKKE. Slå løs?

Nej-nej, kanske ikke som Blomster heller, men . . . . Jeg er aldeles forelsket i Dem, og det er urimeligt . . . . Herregud, naturligvis, det nytter mig ikke det Spor . . . . Hvad hedder De? Nu De da virkelig sige mig, hvad De hedder . . . .« »Nej, hvad hedder De ? Gud, nu havde jeg nær glemt det igen! Jeg tænkte det i hele Går, at jeg skulde spørge Dem.

Værtinden slog Døren op vid Væg og skreg: »Går De nu ikke ud, Gud fordømme mig henter jeg ikke PolitietJeg rejste mig. »Jeg vilde bare sige Farvel til Demmumled jeg, »og måtte jeg vente Dem. Jeg har ikke rørt nogen Ting, jeg sad her Stolen . . . .« »Ja, det gjorde ingenting« sagde Styrmanden. »Hvad Fan gjorde det? Lad Manden være, han

Du sløve slægt, hvis syn er stængt og lukt for løftets land bag ørkensandets flugt, du travle ridderslagne træl af tiden, mur du kun kongegrav i pyramiden, jeg går til frihed gennem døgnets ørk, for mig er fremkomst selv i havets fjære; men fiendens fylking, løgnens fule lære, skal finde der sin gravtomt, dyb og mørk! SVANHILD. Og glad! O, lad mig drømme, lad mig stille drømme.

Jeg ser opad Huset, som jeg just har passeret igennem: Beværtning & Logi for Rejsende. Det falder mig ikke ind at søge at komme væk, stjæle mig bort fra Kusken, som venter mig; jeg går meget sindigt udefter Vognmandsgaden, uden Frygt og uden at være mig noget galt bevidst.

Da stikker jeg Pengesedlen atter ind i Konvolutten, krøller det hele rigtig godt sammen, vender om og går hen til Værtinden, som endnu holder Udkig efter mig fra Porten, og kaster hende Sedlen i Ansigtet. Jeg sagde ikke noget, yttred ikke en Stavelse, jeg iagttog blot, at hun undersøgte det sammenkrøllede Papir, inden jeg gik . . . . He, det kunde man kalde at opføre sig med Ære i Livet!

Du er næsten ble't fyldig og svær. HJALMAR. Hm, svær kan man vel ikke kalde det; men jeg ser rimeligvis noget mandigere ud end dengang. GREGERS. Ja, det gør du; dit ydre har ikke lidt noget. Men det indre, du! Der kan du tro, det ser anderledes ud! Du ved jo, hvor forfærdelig alting er styrtet sammen for mig og mit siden vi to sås. Hvorledes går det din far nu?

Pyt, nu er lykkepotten atter hel! Ved juletider kaster jeg min pigekjole. Min Lind blir her, lad troen være tro FRU HALM. Jeg øver Anna op i alskens dueligheder Jeg går til arbejds med et bramfrit digt om en, som lever for en hellig pligt. Og jeg går opad til en fremtids muligheder! Farvel! Nu er jeg færdig med mit friluftsliv; nu falder løvet; lad nu verden mig.