United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det angrer mig ikke, at jeg tog hende til ægte, skønt hun ikke ejed mere arvegods, end bægeret der og de søljer, hun stod brud med. Knut Gæsling stævner med et væbnet følge op mod gården. Hvem siger det? HUSKARLEN. Nogle af eders gæster så ham nede på vejen, og så løb de ilsomt tilbage for at vare jer ad. BENGT. Godt, så skal jeg da også ! Hent mig min farfaders økse!
Men faldt han mod siden, eller ind mod Gunnars fødder? MANDEN. Halvvejs mod siden og halvvejs mod Gunnar. ØRNULF. Det spår kun halv hævn; ja, ja, vi skal se! Hvor ligger han? Tænker I at Ørnulf skal følges af sørgehuset, som en klynkende kvinde! Bliv, siger jeg! Nu, Dagny, nu tænker jeg det er sidste gang din fader stævner fra Island i sligt ærind! O, skændigt! Forhåne ham kan du!
Ha, det vidste jeg nok! Men så er også freden ude mellem os; thi hør nu mit ord, Gunnar herse, du har fældet Thorolf, min hustrus frænde, og derfor stævner jeg dig til holmgang imorgen såsnart solen rinder! Til holmgang ! Mig! Du skemter, Sigurd! SIGURD. Til holmgang er du lovligt stævnet; det blir et brikkespil på liv og død; en af os må falde! Ha, jeg skønner det vel.
Kom, alle mand, se, her går vejen! DAGNY. Sigurd, Sigurd, den ufærd må du hindre! Kåre bonde, hvor er han? SIGURD. Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde! ØRNULF. Ha, ha, lad ham det, så får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det samme; siden vil jeg søge Kåre.
Dagens Ord
Andre Ser