United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det kan være en uge siden, at jeg var til drikkegilde på Hægge hos Erik, som her står. Øllet var stærkt; og da det led ud på kvelden gjorde jeg det løfte, at Signe, eders fagre søster, skulde vorde min viv, før året var omme. Aldrig skal det siges Knut Gæsling på, at han har brudt noget løfte. Derfor ser I selv, at I må kåre mig til eders søsters husbond, enten med det gode eller med det onde.
SIGURD. Nej, det er gavnløst råd; Kåre må du søge inat, hvis du vil ramme ham; thi er udåden øvet, så stævner han tilfjelds. Gunnar har jeg æsket til holmgang; han er dig viss nok, ifald ikke jeg selv nå ja, ligegodt, inat må han skærmes mod sine uvenner; ilde var det om slig ugerningsmand, som Kåre, tog hævnen fra mig! ØRNULF. Sandt siger du der.
Kom, alle mand, se, her går vejen! DAGNY. Sigurd, Sigurd, den ufærd må du hindre! Kåre bonde, hvor er han? SIGURD. Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde! ØRNULF. Ha, ha, lad ham det, så får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det samme; siden vil jeg søge Kåre.
Jeg véd fuldt vel, at I stammer fra en berømmelig slægt; I er rig på gods og guld, og vor kongelige herre er eder synderlig bevågen. MARGIT. Og visseligen kunde ikke min søster kåre sig nogen gævere husbond BENGT. Ingen gævere; det er lige det samme, som jeg tænker. MARGIT. dersom I ellers kan formå hende til at fatte godhed for jer. I mener, at eders søster ? Vent nu. I må forstå os ret.
Hvassere sværdhug har jeg sjeldent skiftet; Kåre og to mænd flygted op på landet; de andre sover trygt og vil være tunge at vække. Men du du Ørnulf ? Sex sønner fulgte mig i striden. Men hjemad? ØRNULF. Ingen. Ingen! Hjørdis synes at kæmpe en stærk indre kamp; Dagny græder stille ved højsædet til højre. Dog, mand skal leve efter mand; ræk mig et horn; jeg vil drikke mine sønners minde.
Med rimelige bøder skal jeg være fornøjet; vægrer Gunnar sig ved sligt forlig, så får han friste de kår, som følger på. KÅRE. Godt møde, hærmænd! ØRNULF. Hærmænds møde skattes sjelden godt. KÅRE. Er I hæderlige mænd, så tilsiger I mig fred iblandt jer; Gunnar herses husfolk står mig efter livet! ØRNULF. Gunnar herse! SIGURD. Så har du øvet ondt imot ham! KÅRE. Min ret har jeg øvet.
Sig mig, er alle ting rede til imorgen? DAGNY. Det er de; et silkesømmet lin ligger inde på bænken; men jeg ved forvist at du vil stå dig mod Gunnar, så jeg har ej grædt derved. DAGNY. Hvad lytter du på? DAGNY. Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet! Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. Kendte folk, Sigurd viking! SIGURD. Hvor agter I jer hen? KÅRE. Til Gunnar Herses gård?
FRU INGER. Hvis det forholder sig, som vi begge tror, så må Nils Lykke ikke for nogen pris forlade Østråt for det første. Hvad er det for anslag I pønser på? Er det noget, som kan øge eders magt til skade for os og ? FRU INGER. Ah, denne kortsynethed, som gør alle så ubillige imod mig! Jeg kan se på jer, I tror det er min agt at kåre Nils Lykke til svigersøn.
Er det sandt; du vilde ! HJØRDIS. Mere end det, tifold mere, tro du mig! Kun hævn! Du skynde dig, Gunnar herse; lad dine mænd ruste sig! GUNNAR. Ruste sig? Mod hvem? DAGNY. Kåre bonde kommer med mange fredløse folk; han vil dig ilde; Sigurd hindred ham nylig; men hvo kan vide Det har Sigurd gjort for mig! DAGNY. Sigurd er dig forvist en fuldtro ven.
HJØRDIS. Hvis så er, da vil du ikke nægite at give Kåre i min husbonds vold. ØRNULF. Det gjøres ikke behov. GUNNAR. Der er nu fred og forlig mellem os. Forlig? Nu ja, jeg ved du er en klog mand, Gunnar! Kåre har truffet mandstærke venner, og så skønner jeg nok det tyktes dig tryggest GUNNAR. Det nytter lidet at ægge mig med hånord! Godt og vel; har du tilsagt ham fred, så må løftet holdes.
Dagens Ord
Andre Ser